ArkivfotoFoto: Staldmæglerne.Forskere fra Florida Universitet har fra 2008 til 2018 lavet et studie på 394 køer og deres afkom for at undersøge effekten af varmestress i goldperioden på afkommet.
Det er kendt, at varmestress kan have betydning for lakterende køers ydelse og reproduktion og goldkøernes ydelse i den efterfølgende laktation.
Det er også kendt, at koens foderstand, laktationsnummer, mælkeydelse og sundhed gennem drægtigheden påvirker afkommets potentiale. Især goldperioden har betydning for fostrenes tilvækst.
Overbrusningsanlæg og skygge
Studiet fra Florida delte 394 køer op i to grupper, da de blev goldet 46 dage før forventet kælvning.
Den ene gruppe (kold) på 196 køer blev kølet under goldperioden med mulighed for skygge og konstant ventilation. Når temperaturen oversteg 21 grader, gik et overbrusningsanlæg i gang hvert sjette minut og brusede i 1,5 minut.
Den anden gruppe (varm) på 198 køer havde adgang til skygge, men blev ikke kølet yderligere ned.
Gruppen kold fik 77 kviekalve (kolde kvier) som gik videre i forøget. Gruppen varm fik 79 kviekalve (varme kvier) som gik videre i forsøget. Alle de 156 kvier havde samme opvækst med samme foder, opstaldning og management.
Kvierne blev sat i reproduktionsprogram med synkronisering og inseminering, da de var mindst 130 cm høje, vejede over 340 kg og var mindst 13 måneder gamle.
Kvierne fra de to grupper blev behandlet på samme måde igennem alle laktationerne.
Mindre mælk og kortere levetid
Forsøget blev offentliggjort i Journal of Dairy Science i juni, og viste, at varme kvier blev udsat 356 dage tidligere end kolde kvier.
Gruppen af varme kvier havde en lavere ydelse i både første, anden og tredje laktation.
I første og anden laktation producerede de henholdsvis 2,2 kg og 2,3 kg mindre mælk per dag. I tredje laktation producerede de 6,5 kg mindre mælk per dag sammenlignet med kolde kvier.
EKM-ydelsen var lavere for gruppen af varme kvier i alle tre laktationer. Det samme gælder fedtprocenten i anden laktation og fedt- og proteinprocenten i tredjelaktation.
De varme kvier havde dog en højere proteinprocent i anden laktation sammenlignet med de kolde kvier.
Der var dog ingen forskel i reproduktionsegenskaber mellem de to grupper af kvier, når man kiggede på drægtighedsprocent, alder ved insemination og alder ved kælvning.
Påvirker flere genrationer
De 79 varme kvier, fik 21 kalve (varme kalve), og de 77 kolde kvier fik 24 kalve (kolde kalve).
De 45 kviekalve (varme kalve + kolde kalve) fik samme opvækst.
De varme kalve producerede som førstekalvskøer 1,3 kg mindre mælk per dag. I anden og tredje laktation producerede de henholdsvis 8,0 og 4,9 kg mindre mælk per dag sammenlignet med kolde kalve.
Kommentarer