Charolais er et godt køddyr og er egentlig den race, som Jørn Svan Olsen brænder for, men racen er ikke ligefrem verdensberømt for sin mælkeydelse. Det har betydning for, hvor hurtigt kalvene vokser, og det har fået ham til at designe sine egne moderdyr.
På bedriften finder man både charolais, simmental, limousine, hereford og angus. Hereford kom ind ved et tilfælde, og det er ikke meningen, at han vil avle i den retning. Selvom han er lidt imponeret af, hvor nøjsom og let den er at have. Angustyren kom i spil, fordi han skulle undgå indavl i besætningen.
- Jeg kunne låne en angustyr og brugte den på kvierne, så de ikke skulle få for store kalve, men snarere lette kælvninger, siger han.
Den formel, han er nået frem til, er, at man får de bedste moderdyr ved at krydse rene simmentalere med charolais. Simmentalere har en høj mælkeydelse qua sin fortid som malkerace, og det giver stærke, hurtigtvoksende kalve. Kvierne efter den krydsning krydses første gang med angus. Derefter bliver de krydset med charolais.
- Hvis jeg krydser med charolais på kvierne, får de for store kalve, men charolais er en rigtig god race. De er sunde og står godt på benene, siger han.
Han har også observeret, at efterkommerne, selv om han krydser charolais ind over, også giver gode moderdyr.
- Den gode mælkeydelse, de har fra Simmental, forsvinder ikke, selv om der er en lang række andre karakteristika, der forsvinder, siger han.
Deltidshobby
Bedriften med de cirka 60 dyr inkl. opdræt er en mellemting mellem en hobby og et deltidserhverv. Jørn Svan Olsen overtog bedriften for 40 år siden, hvor der var malkekøer, men de var allerede solgt med EU-støtte og blev afviklet. Derfor kom kødkvæget i spil.
Og han holder ved, selv om han er 68 år og har fuldtidsjob som selvstændig.
- Jeg kan ikke undvære at have køer. Jeg har 35 kælvninger i år, og måske havde jeg samme glæde ud af 8 køer, men jeg har lavet det meget simpelt, siger han.
Stalden, som han fik bygget i 2002, er, som han siger, lavet lige efter hans hoved og er en stor dybstrøelsesstald med foderbord i begge ender. Dertil nogle enkeltbokse, hvor han kan tage dyr fra, der skal kælve.
- Den fungerer til perfektion, siger han.
Læs mere i Magasinet Kødkvæg 3, der udkommer 24. maj.
Relaterede artikler
Kommentarer