Video: Skåneboksen har tjent mange penge hjem

Velfærd: Det er tilfredsstillende at vide, at koen ligger godt, når man går fra stalden. På Hjortevangsgård fedter de ikke med at sætte en ko i aflastningsboks med dybstrøelse.

50.000 kg EKM i gennemsnitlig livsydelse er immervæk en sjat, og derfor var det ikke ufortjent, da Lisa og Peter Søgaard Nielsen, Svinø, for nyligt blev hædret som nummer to af Østlige Øer.

Med en gennemsnitlig livsydelse på 21,1 kg EKM pr. levedag rækker det da også til en førsteplads blandt de 124  mælkeproducenter, de sammenligner sig med. Gennemsnittet for alle ligger på 33.157 kg.

Faktisk er der en perlerække af flotte nøgletal på bedriften, hvor dødeligheden blandt køerne på 1,5 procent også springer i øjnene med 1,5 procent mod et gennemsnit på 6,3 procent. 

Kalvedødeligheden er også lav med 1,6 procent mod 4,2 procent for gennemsnittet, og der er faktisk ikke et eneste nøgletal, der rangerer lavere end bedste tredjedel. Det er cirka der, de ligger med mælkeydelsen på 10.035 kg EKM leveret pr. årsko (gennemsnittet er 9.378 kg EKM), men da det jo ikke er ydelsen, det kommer an på, men økonomien, er den rangering egentlig slet ikke så vigtig. 

- Vi passer bare køerne, som vi synes man skal, lyder den beskedne forklaring fra Peter Søgaard Nielsen, der passer bedriften sammen med sin kone Lisa Søgaard Nielsen og deres fodermester Morten Andersen.

- Vi er meget obs på, om der er problemer med noget. Hvis der er det, gør vi noget ved det, uddyber han. 
Grundighed

Den værdi deler de alle tre. Lisa Søgaard Nielsen står for kalvene, som har lav dødelighed, og Morten Andersen har ansvaret for køerne og reproduktionen. 

- Det, jeg ser om morgenen, fortæller jeg videre, så vi alle er obs på det, siger Morten Andersen.

Det kan være en alarm fra malkeanlægget om en ko, der ikke yder så meget som forventet. 

- Når der er det mindste med en ko, tager vi hende over i vores aflastningsboks med dybstrøelse, der er lokaliseret midt i stalden. Det kan være der er lidt med et ben, og den så er frisk i løbet af en uges tid. Det kan også være, at den skal have dyrlæge næste morgen. Det kan vi nemt holde øje med, forklarer han. 

Ud over, at malkeanlægget giver alarm, når en ko giver mindre mælk end ventet, er der ingen overvågningssystemer. Resten handler om, at Lisa, Peter og Morten holder øjne og ører åbne. 

- Vi er altid to, når vi malker obs-køerne, så vi er ekstra opmærksomme på disse-, tilføjer han. 

De tre landmænd m/k er alle overbevist om, at det med at sætte køer i halmboksen ved den mindste mistanke om mistrivsel er vigtig. 

- Det er tilfredsstillende at gå derfra og vide, at koen, der ligger i halmboksen, ligger godt. Ofte er det nok med et par dage i boksen. De ældre køer kommer tit i aflastningsboks, og det gør også, at de kan blive så gamle, siger Lisa Søgaard Nielsen.

Kigger ikke på uret

Gennemsnitsalderen på køerne er 4,6 år, mens gennemsnitsalderen for afgåede køer er 6,6 år. Gennemsnittet i deres gruppe er 3,4 år.

- Jeg tror, at den aflastningsboks har tjent mange penge hjem, siger Peter Søgaard Nielsen. 

Lisa, Peter og Morten er enige om, at arbejdet skal gøres grundigt. 

- Jeg går mere op i, at køerne bliver malket godt, end at det går hurtigt. Gamle køer tager lidt længere tid, og hvis man ikke har den tid, skal man ikke have gamle køer. Det vil bare være en skam, for nogle kan blive ved og ved at malke, siger Morten Andersen.

Han får en pæn løn, men kigger ikke meget på uret, understreger Lisa.

Læs mere i Magasinet Kvæg 12. april
 

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.