Video: Tusindvis mødte frem for at se køerne danse

Økologisk landmand Hans Christian Andreasen fra Engmosegaard elsker udfordringerne ved at være økologisk.

Hans Christian Andreasen er landmand på Engmosegaard med 120 malkekøer. Han omlagde i 2012 fra konventionel til økologi. Det fedeste for ham er udfordringen.

"Det er spændende at være økologisk landmand, fordi der er udfordringer ved ikke at kunne bruge de hjælpemidler, som man tidligere har brugt," fortælller Hans Christian Andreasen.

De seneste år er markedet for økologi i Danmark steget markant, og der er en stor efterspørgsel på økologiske varer. Det kan Hans Christian Andreasen godt mærke.

"Det er en god tid at have økologisk landbrug i, fordi der er et stort behov for økologiske varer i øjeblikket. Forbrugerne er villige til at betale mere i pris for økologiske varer," fortæller han.

Hans Christian Andreasen holdt i dag, søndag, sammen med en masse andre økologiske mælkebedrifter Økodag, hvor folk kan komme og se køerne kommer på græs. På Engmosegaard kom der over 1000 mennesker ud for heppe køerne på vej.

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.