Viking skal stå for fransk jersey-avl

Fordel for danske og nordiske jersey-kvægbrugere, at der fremover kan selekteres i en større population, vurderer Viking Genetics.

Viking har indgået en aftale med den store franske kvægavlsforening, Evolution, der betyder, at Viking Genetics fremover driver jersey-avlsarbejdet i Frankrig.

Viking Jersey har igennem mange år været central på det europæiske marked og helt i top på det amerikanske marked. Aftalen med Evolution betyder, at avlsprogrammet nu bliver endnu større, og det er en fordel for de danske jersey-kvægbrugere

»Nu kan vi udvikle og selektere jersey-genetikken i en endnu større population, og det gør det muligt at skabe endnu større avlsfremgang og dermed en bedre bundlinje for vores nordiske medlemmer«, siger Lars Nielsen, avlschef i Viking Genetics.

Kvier solgt for 50.000 kroner

Som et led i introduktionen af det nye samarbejde blev der solgt to danske jerseykvier på eliteauktionen på det nyligt afholdte SPACE-show i Rennes i Frankrig.

Kvierne, der er opdrættet af Nr. Haugaard I/S i Hjørring og Carsten Asmussen, Christiansfeld, blev solgt for henholdsvis 6.200 og 6.800 euro (svarende til henholdsvis 46.500 og 51.000 danske kroner), hvilket vidner om en meget stor interesse for Viking Jersey i Frankrig.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.