Tørken har øget salget af vandingsudstyr hos Agrometer med mellem 30-50 pct. i 2018. Allerede nu tegner salget for 2019 også lovende.
»Forsalget er 30-40 pct. over normalen. Vi har haft travlt op til Agromek, og vi håber, at vi også kan få lukket nogle handler på Agromek«, siger Hans Henrik Nielsen, direktør hos Agrometer A/S.
Han tilføjer, at alt, hvad der kunne vande, blev støvet af og sendt i marken i den rekordtørre sommer. Udstyret klarede opgaven. Men en del landmænd har måttet sande, at det har krævet ny-investeringer, hvis anlæggene skal køre optimalt.
Mere om dette tema
»Vi sælger maskiner i alle størrelser. Der er dog tendens til, at maskinerne går fra 110 til 125 mm slanger. Efterhånden er det ikke usædvanligt, at vi sælger maskiner med 800 meter lange slanger«, siger Hans Henrik Nielsen.
Han tilføjer, at der til den kommende sæson er flere landmænd, der har forespurgt Pivot og linje-vandingsanlæg, som Agrometer sælger for Bauer.
Kommentarer