Dansker i spidsen for 25.000 hektar i Rusland: Kornart får nu det røde kort - kan ikke klare vinteren

Af Linne Fromm-Christiansen, produktionsdirektør for marken - fortalt til Stig Bundgaard

Efter en streng vinter har det været et koldt og vådt forår i både Kaliningrad og Nizhny Novgorod.

Det betyder, at vi har været sent på den med såning, og i Nizhny Novgorod fik vi først sået vårsæden i midten af maj.

Til gengæld har vi fået godt med nedbør, og dermed har vi undgået forårstørke, hvilket især vinterafgrøderne har draget fuldt nytte af.

Kaliningrad: Vårsæd ramt af koldt forår

I Kaliningrad har vi i år sået vårsæd på 1.329 hektar. Vårsæden er fordelt på 267 hektar havre, 595 hektar vårhvede og 467 hektar vårbyg.

Med vintersæd på 8.141 hektar betyder det, at vi kommer til at høste på 9.475 hektar. Vi budgetterer med en samlet høst på 44.000 ton korn og rapsfrø. 

I regionen har det været et sent og vådt forår ligesom i Danmark, og alene i maj har vi fået 131 mm nedbør.

For vårsæden har vi været udfordret af kold jord, og vi kunne først så midt i april. Efterfølgende har der først i maj været nattefrost, og jeg må konstatere at det nok bliver til middel i udbytter, selv om vårafgrøderne står på god jord.

Vi blev færdige med at køre gylle på vårsæden i sidste uge af maj. Vi har netop afsluttet ukrudtsbekæmpelsen, og i anden uge af juni gælder det vækstregulering og svampesprøjtning. 

Vårsæden dyrker vi primært, fordi vi har brug for jord til at køre gylle ud på i foråret. En sidegevinst er, at vores foderfabrikker efterspørger byg og især havre, som er velegnet til diegivende søer.

Både byg og havre er svært at købe op i Kaliningrad, som er et udpræget hvedeområde. Alternativet er at importere fra andre dele af Rusland, hvilket er dyrt i transport.

Vi ville i år gerne have sået yderligere 150 hektar havre, men det har vi droppet på grund af for våd jord, og en vurdering af at økonomien blev for dårlig. De marker får nu lov til at ligge udyrkede og vil blive drænet og kalket inden vi etablerer vinterraps i august. 

Vi har andre 500 hektar, som helt efter planen har ligget brak siden høst 2020, så jorden kan blive drænet, kalket, tilført separatormøg og grøfterne oprenset, inden såning af vinterraps i efteråret. 

Umiddelbart kan det godt virke lidt forkert at lade jord ligge over og ikke dyrke det, men hvis der skal renses åbne grøfter op, drænes og kalkes, er det ikke muligt at nå fra man høster en afgrøde til man etablerer en anden, da vinteren ofte ikke tillader den type arbejde.

Dertil kommer, at vi på den måde vil have mulighed for at starte etablering af vinterraps tidligt, hvilket er vigtigt hvis vi vil etablere 2.500 hektar i samme tidsrum som der høstes kornafgrøder, køres gylle mv.

Claas har været og instruere vores værkstedshold i service og brug af de to ny mejetærskere i Kostromino- afdelingen.

Masser af raps med god økonomi

For vinterrapsen forventer vi en rigtig god afgrødeøkonomi på grund af de høje priser.

Vi dyrker i år 2.397 hektar vinterraps, og der er kun omsået nogle ganske få hektar som sejlede i vand i efteråret eller som er dårligt overvintret.

Det forventede udbytte i raps er sat konservativt til 30 hkg pr. hektar. Jeg forventer dog en høst over middel som i 2015 og 2017, det vil sige med et gennemsnitsudbytte på mindst 35 hkg, for markerne står fint med et flot skulpelag og stærke planter. 

For fire uger siden solgte vi 20 procent af 2021-rapshøsten, og jeg er glad for at andelen ikke er højere, for priserne bliver jo ved med at stige.

Vinterrapsen er færdigbehandlet for sæsonen. I rapsen kører vi så vidt muligt med to selvkørende sprøjter, Amazone Pantera 4250, for ikke at lave køreskader. Det er for dyrt at plansprøjte, så markerne bliver vurderet individuelt for skadegørere.

De ansvarlige manager bruger meget tid på at vurdere om en behandling ”kan svare sig”, og hvis ikke vi kan tjene penge på at køre ud, bliver vi hellere hjemme.   

Både vinterbyg (1.333 hektar) og vinterhvede (4.417 hektar) har klaret sig godt igennem vinteren. Markerne står langt over middel, og vi er yderst tilfredse. Begge kornarter har kvitteret for, at vi har undgået tørke i maj, som det er set i tidligere år.

Dertil kommer at vi anvendte enten gylle eller handelsgødning i efteråret 2020 ved etablering på samtlige arealer, hvilket blev kvitteret med stærke planter da vi gik ind i vinteren, og her på den anden side kan vi konstatere at det var den rigtige strategi.

Vi har derfor netop købt gødning til efteråret 2021 således vi igen benytter den samme strategi.

I vinterhvede har vi netop afsluttet første sprøjtninger mod ukrudt og svampe, se sprøjteplan for Kaliningrad nederst i artiklen.

Priser på gødning steget voldsomt

I efteråret 2021 skal vi så 2.500 hektar vinterraps i Kaliningrad. Her vil vi satse stort på hybridsorter fra den franske forædler Rapool. Rapsudsæden er købt hjem, og det samme gælder planteværn til brug i vinterraps og vintersæd i efteråret.

Generelt er råvarepriserne steget i Rusland, og vi har ikke som vanlig set et fald, selv om høsten nærmer sig.

Vi har også handlet gødning til efteråret. Priserne er ikke faldet som de plejer i maj, og vi har ikke kunnet vente længere, så vi har indkøbt 580 ton russisk produceret NP 12-52. Prisen er 4.400 kr. pr. ton, og dertil kommer 90 kr. pr. ton i transport. Det er en merpris på 42 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Vi bruger også en del N34 i efteråret, især til rapsen hvis den er langsom til at komme i gang, for vi ønsker at den når en vis størrelse inden vinteren. Vi har købt til en pris på 1.620 kr. pr. ton, ekskl. 125 kr. i transport, hvilket er en merpris på 21 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Hvedeprisen i Rusland er den samme som for tre måneder siden. Vi håber på at kornprisen vil falde, og vi køber derfor kun kort. Jeg frygter dog, at vi vil se en prisstigning, godt for mig som planteavler men skidt for koncernen som indkøber ca. 150.000 ton korn fra høst 2021 til høst 2022.

Fra politisk hold hedder det, at man forventer høje udbytter til høst, men det svarer ikke til virkeligheden, når vi snakker med kolleger rundt om i landet. Jeg tror ikke vi skal forvente en stor russisk høst i år, nok nærmere en middel høst.

Nye faciliteter på tre sites

Som nævnt i min seneste blog satser vi fremover mere på planteavl og egen produktion af foder på grund af de høje afgrødepriser.

Når vi tager mere jord i dyrkning, skal vi naturligvis også både have mere mandskab og investere i maskiner og faciliteter.

Vi er løbende aktive med at opkøbe jord, og i Kaliningrad er planen at tilføje 2.000 hektar over de næste par år.

I forbindelse med at vi har udvidet vores arealer i Nizhny Novgorod markant de seneste år, har vi styrket manager teamet derovre ved at flytte Martin Levin fra Kaliningrad-afdelingen til Nizhny Novgorod fra januar 2021.

Morten Sørensen havde derfor brug for en ny manager til at styrke Kaliningrad-afdelingen og vi er glade for at Esben Pors Eriksen valgte at tage udfordringerne i Rusland op.

De kommende år bliver der nok at se til for både Morten og Esben i forbindelse med udvidelse af arealert og optimering på det vi allerede nu har i drift.  

Som et led i vores øgede satsning på planteavl har vi på Kostromino-sitet taget første spadestik til en ny hal på 1.500 kvadrameter, som skal anvendes til forarbejdning af de ca. 2.000 ton såsæd vi selv producerer årligt.  

På Ermakova-sitet bygger vi også nyt i form af en garage på 2.000 kvadratmeter med vaskehal, lagerfaciliteter, kantine, kontorer og værksted. Her har vi hidtil haft til huse i to uopvarmede haller på hver 600 kvadratmeter samt containere til kontorer og personale faciliteter, hvilket ikke er meget når man dyrker 6.000 hektar fra dette site.

Desuden bygger i på Kornova-sitet en hal i sandwichpaneler til maskinservice. De seneste fem år er der dyrket 600 hektar fra dette site uden nogen form for ”tag” over hovedet. Det har betydet, at større service har skulle foregå i Kostromino, hvilket er en køretur på 120 km på landvejen, evt. på en blokvogn eller under åben himmel. Det er langt fra en sjov opgave i regn, slud og sne. 

Nizhny Novgorod: Vårsæd er sået sent

I Nizhny Novgorod har vi i år 14.368 hektar til høst.

Arealet omfatter 6.084 hektar vintersæd i form af 1.024 hektar triticale, 1.048 hektar vinterrug og 4.012 hektar vinterhvede. Vårsæden udgør 8.284 hektar fordelt på 1.789 hektar havre, 4.739 hektar vårhvede og 1.756 hektar vårbyg

Det samlede høstudbytte forventer vi lander på 60.000 ton, når vi fremskriver tidligere års udbytter. Heraf er det planen at tage 5.000 ton korn fra til egen udsæd, de resterende 55.000 ton skal alle bruges i egne foderfabrikker.

Ud over det tilsåede areal har vi i skrivende stunder yderligere 4.000 hektar i omdrift, som hen over sommeren vil blive tildelt gylle og sprøjtet for græsser og sået til med vinterhvede og vinterrug fra 20 august.

I 2022 er planen at vi skal høste på 18.000 hektar i regionen. Dertil kommer at teamet i øjeblikket er gået i gang med nedvisning, tallerkenharvning mv. af yderligere ca. 3.000 hektar jord.

Vi ville rigtigt gerne at vores udvidelse gik lidt hurtigere, men det er svært at finde jord af en god nok kvalitet, og det er også mere vigtigt, ja næsten næsten umuligt at finde de medarbejdere der skal være rygraden i planteproduktionen.

Derfor går vores udvidelse ikke så hurtigt som jeg kunne ønske, men dog alligevel fremad med ca. 4.000 hektar årligt.  

I Nizhny Novgorod har april været kold, mens de første 14 dage af maj til gengæld bød på en pludselig stigning i temperaturen til 30 grader. I maj har vi fået 90 mm nedbør, og vi er glade for at have sluppet for en forårstørke, som især vores nye etablerede vårsæd kvitterer for.  

Det skiftende vejr har til gengæld betydet, at den sidste vårsæd er sået 15. maj, hvilket er usædvanlig sent. Der var rigelig fugt i jorden, så det er gået godt med at planterne har udviklet sig hurtigt.

Desværre har ukrudtet også gode betingelser, og vi har været udfordret på sprøjtedage grundet ustabilt vejr. Ydermere stod de tre nyindkøbte Amazone 6200 L trailersprøjter ved grænsen i 10 dage i starten af maj grundet helligdage. De er heldigvis blevet frigivet af tolden og er kommet os til hjælp. 

Alle marker med vårsæd er nu kommet op. Det ser godt ud. Vi er yderst tilfredse og forventningen er et udbytte; lidt over gennemsnittet.

En lille udfordring er dog, at fordi vi sår med høj udsædsmængde, og afgrøden er kommet op i meget varmt vejr, strækker planterne sig i stedet for at buske sig.

Vårsæden er tildelt gylle eller alternativt er den samsået med 100 kg NPK 16-16-16 og senere tilført 150 kg N34 pr. hektar. Det er en tilførsel på kun 66 N pr. kg hektar, som en vårafgrøde typisk hente 40 hkg udbytte pr. hektar hjem på.

For den vårsæd, vi vurderer til at have et højere udbyttepotentiale, tildeler vi ekstra 100 kg N34 pr. hektar, og da vi ikke har en N-kvote kan vi disponere, som vi ønsker. Den ekstra N-tilførsel skal holdes op mod risikoen for, at afgrøden risikerer at brænde af i løbet af sommeren.

5.500 hektar af vårsæden står på nyopdyrket jord, hvilket betyder at der er kæmpe frøpulje i jorden. Vi ser især stor fremspiring af græsser, som kan gøre det svært for afgrøden at konkurrere. 

I vårsæden har vi udført en sprøjtning mod tokimbladet ukrudt med Mustang og mod græsser og flyvehavre med Axial. Nogle af markerne er splitbehandlet, hvilket vi helst ikke gør fordi det er dyrt at køre to gange.

Men der var ingen vej udenom, fordi ukrudtet har haft en uens fremspiring - første gang omkring såning, og tre uger senere ved nedbør efter en tør periode. Alt vårsæd der er tildelt gylle inden såning vækstreguleres med Moddus M.

Nizhny Novgorod har fastlands klima, hvilket betyder at vi ofte har meget varme dage med temperaturer op over 30 grader fra maj og frem til sidst i august, hvor det så typisk slår lynhurtigt over og bliver nattefrost.

Den type vejr er en udfordring, når man gerne vil have mange hektar ”på” en sprøjte. 90 procent af vores behandlinger sker om natten, da det ikke er muligt at køre i dagtimeren grundet det høje temperaturer.

For at øge kapaciteten til maksimum, flyttes der vand fra sites i lastbil tanke direkte ud til det sted, hvor sprøjten kører. Det koster selvfølgeligt at penge at have en lastbil og vandtrailer, der altid følger med sprøjterne rundt, men det er markant billigere end at have for lav kapacitet på sprøjterne og skulle investere i yderligere sprøjter og traktorer.   

Spøjtning af vårhvede i Nizhny Novgorod. 

Vintersæd har bedre overvintring end frygtet

Alle marker med vintersæd, med undtagelse af ca. 350 hektar, har fået lov at stå frem til høst på trods af at vi sidst på vinteren frygtede at skulle så 50 procent om.

Vi overvejede at så 1.000 hektar vintersæd om, som så dårligt/tvivlende ud, men vi har valgt at lade det stå og så nedjustere udbytterne frem for at løbe risikoen og så vårsæd, som blev dårligt etableret.

350 hektar vinterhvede, der var i særlig dårlig forfatning, har vi dog valgt at ”skære” vårhvede ned i tidligt på foråret, så det i praksis kommer til at blive høstet som blandsæd. 

Markerne med vinterrug og vinterhvede står som i et middelår, og det er vi tilfredse med efter den hårde vinter. Afgrøderne er ca. 14 dage senere udviklet i forhold til et normalår på grund af det kolde vejr.

Grundet den forventede senere høststart har vores foderfabrikker været nødsagede til at købe ekstra ind af gammel høst, således at beholdningerne ikke går tom. 

Triticale er derimod ”faldet igennem” igen i år. Afgrøden er kommet langsom i gang i foråret, og vi forventer et udbytte på kun 30 hkg pr. hektar i snit.

Når det kommer til investeringer i sprøjtninger i en dårlig afgrøde er vi meget hårde / konservative i vores tilgang. Hvis vi kan se at udbytte potentialet ikke er tilstede, og fordi vi kender risikoen for at afgrøden brænder af i sommervarmen, skæres alle investeringer væk.

Det medfører, at vi ikke laver flere behandlinger med svampe og skadedyr i den type marker. Det kan virke meget drastisk, men er en nødvendighed for at holde produktionsomkostningerne ned og ikke kaste gode penge efter en dårlig investering, og i sidste ende stå med et minus på bundlinjen.

Sidste år dyrkede vi en enkelt sort i triticale. I år har vi forsøgt at sprede risikoen med dyrkning af to sorter, men vi må konstatere at markernes forfatning efter vinteren igen er for dårlig. Konsekvensen er, at vi tager triticale helt ud af markplanen fra og med næste sæson og øger vores areal med vinterrug og vinterhvede.

Vinterafgrøderne er tildelt enten 50-55 ton gylle pr. hektar, eller alternativt er de gødsket færdig med 150 kg N34 + 100 kg NPK 15-15-15 pr. hektar, hvis de ikke får gylle.

Vi er lidt bagefter med sprøjtninger på grund af mange dage med regn og blæst.

Vinterhveden er ukrudtsbehandlet med Express + Harmony, og nogle marker er suppleret med Topik. Det er en bredspektret behandling mod en lang række arter, fordi jorden først er taget i dyrkning sidste år.

Vinterhveden er ligeledes svampesprøjtet med Prosaro og et pyrethorid imod skadedyr. Vi forventer at køre yderligere to behandlinger i vinterhvede og vinterrug - en behandling på fanebladet og en gang i akset med et triazol-middel.

Smittetrykket for svamp er i nogle år lavt grundet lav luftfugtighed og høje temperaturer, og hvis det bliver tilfældet kan aksbeskyttelsen være unødvendig.  

 Vi forventer i år at høste vinterhveden cirka 10. august mod normalt 25. juli.

Vinterhvede i Nizhny Novgorod.  Som det ses er afgrøden langt tilbage i vækst.

Jordprisen steget med 50 procent på et år

I Nizhny Novgorod ligger vores arbejdsindsats i marken lige nu på 4.000 hektar, som ligger brak og skal tilsås med første afgrøde til efteråret. Jorden får tildelt gylle og bliver ukrudtssprøjtet med Roundup og MCPA.

Stankelbenslarver er et stort problem i nyopdyrket jord, og dem forsøger vi at tørre ud, for de er svære at få has på med kemi – det eneste middel der har effekt er BI58, som er dimetoat og har været forbudt i Danmark i over 30 år.  

Vi har sideløbende med de andre opgaver opstart af yderligere 4.000 hektar ny jord. Alle arealer skal først sprøjtes med glyphosat og MCPA, klippes med en Spearhead græsklipper, tallerkenharves i 18 cm dybde, of der rykkes træer og buske op, inden det igen sprøjtes for at komme senegræsser til livs. Til sidst harves tre til fire gange for at udtørre senegræs og skadedyr.

Opgaven med opdyrkning at ny jord er både omkostningstung og mandskabstung, men vi har kun perioden fra såningen i foråret er afsluttet til høsten starter til denne opgave. Den del af arealerne sås til i efteråret 2021, de resterende i foråret 2022.

Med den valgte strategi om at satse mere på planteavl, opkøber vi hele tiden jord også i Nizhny Novgorod. Vi er ved at lande opkøb af yderligere 4.500 hektar, og handlen ventes at være færdigforhandlet og godkendt af staten i løbet af tre måneder. Dermed kan vi begynde at forberede jorden til opdyrkning i efteråret 2021 eller foråret 2022.

Desværre er pengestærke folk begyndt at se jord som et investeringsobjekt, så jordprisen er steget med 50 procent det seneste år.

I Nizhny Novgorod har vi på maskinsiden bestilt ni nye mejetærskere hjem, så vi når op på i alt 21 tærskere, samt seks nye Fliegel-sneglevogne og et par lastbiler mere. Så er vi ved at være klar til høst.

Høsten af de godt 14.000 hektar og 60.000 ton korn er fordelt på 5 forskellige sites. Hvis man vil besøge alle sites, er det en køretur på ca. 350 km, så høsten kræver et meget stort set-up med lastbiler til frakørsel, da kornet skal flyttes langt på landvejen.

Vi sidder pt. og planlægger transport at korn, og der skal bruges 24 lastbiler plus vores egne fem, så der dagligt er små 30 lastbiler til flytning af korn. 

Vi har i år købt et silobatteri i Periviz som har direkte adgang til jernbanen og som kan oplagre 120.000 ton korn. Nu håber vi bare det bliver klar til høst, da vi ellers skal ud og leje lagerplads til ca. 40.000 ton 

Vi har også netop bestilt et anlæg til rensning og bejdsning ved produktion af egen udsæd fra franske Dorez. Anlægget har en kapacitet på 8 ton i timen, og det er et mobilanlæg, så vi kan flytte det rundt mellem forskellige sites. Desværre sker leveringen først til december, så de 2000 ton udsæd er skal bruge i efteråret skal renses og bejdses med de gamle faciliteter. 

I Nizhny Novgorod har vi i år investeret i maskiner for 45 mio. kr. i denne sæson, og det er forløbet meget tilfredsstillende. Det kommer til at blive et beløb i samme størrelsesorden i næste sæson. Men investering i maskiner er et positivt tegn, da det også betyder at vi følger vores strategi om at udvide arealerne markant over den næste årrække. 

Møglager ved vores separatorer. Vi er pt. i gang med at tømme lageret og køre møget i marken, hvor det harves ned inden såning af vintersæd. 

Sprøjteplan i Kaliningrad

Vinterhvede

Sidst april, vækststadie 31-32

Ukrudt

• Balerina Super 0,3 (2-ethylhexylester af 2,4-D-syre, 410 g / l og florasulam, 15 g / l) 
• Magnum 0,01 (metsulfuron-methyl, 600 g / kg) 

Svamp

•  Abacus Ultra 1,0 (62,5 g / l pyraclostrobin, 62,5 g / l epoxiconazol)

Vækstregulering

• Reggi 1,0 (chlormequatchlorid, 750 g / l) 

Sidst maj, vækststadie 39

Svamp

• Prosaro 0,5 (125 g / l prothioconazol og 125 g / l tebuconazol)

Planlagt medio juni, vækststadie 59

Svamp

• Kolosal 0,8 (tebuconazol, 250 g / l)

Vinterbyg

Medio april, vækststadie 32

Ukrudt

• Balerina Super 0,3 (2-ethylhexylester af 2,4-D-syre, 410 g / l og florasulam, 15 g / l)
• Magnum 0,01 (metsulfuron-methyl, 600 g / kg)

Svamp

• Abacus Ultra 1,0 (62,5 g / l pyraclostrobin, 62,5 g / l epoxiconazol)

Vækstregulering

• Constando 0,3 (trinexapac-ethyl 250 g/L)

Medio maj, vækstadie 49

Svamp

• Prosaro 0,4 (125 g / l prothioconazol og 125 g / l tebuconazol)

Vækstregulering 

• Hefk 0,2 (ethephon 480 g/l)
•  

Vinterraps

Medio maj, vækststadie 65

Svamp

• Prosaro Kvantum 0,8 (160 g / l tebuconazol og 80 g / l prothioconazol)

Vårafgrøder

Vækstadie 32

Ukrudt

• Balerina Super 0,3 (2-ethylhexylester af 2,4-D-syre, 410 g / l og florasulam, 15 g / l)
• Magnum 0,01 (metsulfuron-methyl, 600 g / kg)

Svamp

• Abacus Ultra 1,0 (62,5 g / l pyraclostrobin, 62,5 g / l epoxiconazol)

Vækstregulering

• Hvede: Reggi 1,0 (chlormequatchlorid, 750 g / l)
• Byg: Constando 0,3 (trinexapac-ethyl 250 g/L)

Planlagt vækstadie 39-49

Svamp

• Prosaro 0,4-0,5 (125 g / l prothioconazol og 125 g / l tebuconazol)