Dansker i spidsen for 25.000 hektar: Sådan køber vi maskiner til et stort russisk markbrug

Af Linne Fromm-Christiansen, produktionsdirektør for marken - fortalt til Stig Bundgaard

Importtold på over 300.000 kr. for et stk. mejetærsker og jordtyper varierende fra let sandjord til stiv lerjord.

Det er et par af de store udfordringer, man skal tackle, når man køber maskiner ind til et stort russisk markbrug.

Når vi investerer i nye maskiner til markbruget hos RBPI, er der derfor stor forskel på valg af fabrikater og hvilke type maskiner vi køber i henholdsvis Kaliningrad og Nizhny Novgorod.

Kaliningrad ligger tæt på Vesteuropa, og her er markedet domineret af vestlige maskinmærker. Klimaet ligner det danske, dog med koldere vinter og tørrere somre. Her har vi jordtyper, der spænder lige fra lettere sandjord til stiv, kold og vandlidende lerjord.

Modsat har vi i vores maskinpark i Nizhny Novgorod en større andel af maskiner af russisk fabrikat. Her er jordtyperne i den lette ende, risikoen for at miste afgrøderne er stor, og jordbehandlingen er derfor mere ekstensiv. Desuden er vækstsæsonen kort på kun fem måneder. Det afspejler sig i, at vi her har investeret en del færre penge i maskinparken. 

Jeg vil i det følgende beskrive, hvilken strategi for maskininvesteringer vi forfølger i henholdsvis Kaliningrad og Nizhny Novgorod. 

RBPI Group investerer i et bredt spænd af maskiner, ikke mindst på grund af stærkt varierende jordbonitet. Privatfotos

Kaliningrad: Maskinbudget på 10 mio. danske kroner

I Kaliningrad skal vi i 2021 høste på 9.500 hektar, og vores maskinbudget er ca. 10 mio. danske kroner. Dertil kommer investeringer i ny garageanlæg på to sites og lagerhal til opbevaring af såsæd, der samlet beløber sig til 8 mio. danske kroner.

I 2020 var maskinbudgettet lidt højere med 15 mio. danske kroner.

Størrelsen af budgettet varierer fra år til år, afhængig af hvor meget nyopdyrket jord vi udvider markbruget med. Budgettet inkluderer, udover investering i de almindelige markmaskiner, også gylleudstyr til håndtering af 450.000 kubikmeter gylle, maskiner til dræningsafdelingen og biler til at flytte mandskab rundt med.

For ikke at nedslide maskinparken, vil det være nødvendigt at investere det beløb, vi afskriver. Det lever vi på ingen måde op til, for så ville det kræve så store investeringer, at det aldrig ville blive rentabelt at dyrke jorden.

Derfor vil jeg kalde vores maskinstrategi for en nedslidningsstrategi, da den langt overvejende del af vores traktorpark har kørt over 12.000 timer og er gamle John Deere 8520, 8430, 8370 osv.

Vi har lige solgt en Claas 760 mejetærsker fra 2011, som havde høstet 9.500 hektar på 10 år.

Det vigtigste tal, vi forholder os til er dog ikke maskinomkostningerne, men fremstillingsprisen for 1 kg korn. Målet er at producere 1 tønde hvede (100 kg) til 650 rubler, svarende til 54 danske kroner.  

Vi er ikke alene om den måde at tænke på. Det er almindelig praksis for alle landbrug i landet. Eksporthvede leveret kan i dag i mange regioner af Rusland produceres og leveres til en udskibningshavn for ca. 75 danske kroner. 

Når man som russisk landbrug kan eksportere til 170 kr. pr. hkg, og fratrækker lidt afgift til Putin, er det stadig en ok forretning. Men det kan hurtigt ændre sig, hvis den russiske rubel igen bliver styrket i forhold til US-dollars, og derfor gælder det om at holde produktionsomkostningerne lave, især på maskinsiden.

Størrelsen af maskinbudgettet varierer fra år til år, afhængig af hvor meget nyopdyrket jord vi udvider markbruget med

John Deere regerer på traktorer

Vi er fleksible, når det gælder valg af maskinfabrikat. Det gælder for både traktorer, såmaskiner og harver. Vi køber efter behov, og efter hvor vi kan opnå den bedste pris på den givne dato.

I Kaliningrad kører vi med traktorer fra primært John Deere, som udgør 95 procent af traktorflåden. De sidste fem procent er Claas-traktorer, som vi er begyndt at se nærmere på hvad angår udstyr og prisen på en hk. 

For læssemaskiner som gravemaskiner, rendegravere, teleskoplæssere kører vi med JCB. For lastbiler og tankbiler har vi valgt at købe MAN, Scania samt Kamaz, som er en russisk producent af lastbiler. Til jordbehandling, jordbearbejdning og såning køber vi Köckerling, Horsch, Väderstad og Kuhn.

Hvad angår mejetærskere har vi til ny høst 12 maskiner i Kaliningrad. Det er tre stk. John Deere SDS 880 og ni stk. Claas 760 og 7700. Det vil sige, at hver tærsker skal høste 800 hektar. 

I Kaliningrad har vi kun få lokalt producerede maskiner i maskinparken. Vi har nogle enkelte Belarus MTZ 1221-hjælpetraktorer med 130 hk, som bruges til at være forspændt en kost, samle sten og så videre.

Derudover har investeret i russisk produceret Potok gyllenedfældnings-udstyr på Ermakova sitet. I Kostromino køre vi med to stk. Agrometer SDS 700 udlæggere og i Kornova med to stk. 25 m3 gyllevogne med bom og nedfældere.  

Dominansen af vestlige mærker i vores maskinpark skyldes, at Kaliningrad er meget anderledes end resten af Rusland på grund af den geografiske nærhed til Vesteuropa. 

Frem til 2014 var her udelukkende John Deere-forhandlere, som også har forhandling af Kuhn og Köckerling. De havde og har sat sig på en stor del af markedet, også fordi det er de mærker, man kan få service på og reservedele til. 

Vores JD-forhandler er Dojus Agro, som er litauisk ejet, og som vi har haft et godt samarbejde med siden starten i 2006.

Claas køber vi direkte fra fabrikken i Tyskland, fordi vores aftaler er så store, da de også inkluderer Nizhny Novgorod. Vi har en supergod forhandler i Kaliningrad, som også servicerer og sælger Amazone maskiner. 

De russiske mærker er så småt ved at komme frem på markedet i Kaliningrad, blandt andet fordi den russiske stat har besluttet at give subsidier til salget af maskiner produceret i Rusland.

Samtidig er der lagt en stor told på importerede maskiner. Fx har vi måtte betale 660.000 danske kroner i importtold på to stk. ny Claas 7700 mejetærskere indkøbt til den kommende sæson, altså en merpris oven i hver maskine på 330.000 danske kroner.

Til jordbehandling, jordbearbejdning og såning køber vi Köckerling, Horsch, Väderstad og Kuhn.

Pløjning, pløjefrit og no-till

Vores markbrug i Kaliningrad består af både store og små arealer, men med meget svingende kvalitet af jordtype og afvanding på de forskellige arealer.

Et system som fx no-till har vi vanskelig ved at praktisere, fordi vi har så stor en del af vores arealer, der skal modtage gylle, som nedfældes. Cirka 60 procent af gyllen bliver pt. nedfældet, og andelen er stigende, hvilket betyder at vi bryder jordskorpen, og det er ikke foreneligt med ægte no-till. 

Derfor er vi heller ikke religiøse, når vi investerer i maskiner til jordbehandling. Vi har hele paletten lige fra pløjning over pløjefrit til næsten no-till. 

Det vigtigste princip for os er at vælge maskintype ud fra behov og jordtyper. Vi prioriterer rettidighed og de behandlingsmuligheder, vi skal have før eller efter etablering, højest. 

For etablering af afgrøderne i Kaliningrad har vi følgende fem forskellige maskin set-ups:

1. Opdyrkning af ny jord. Her bliver jorden sprøjtet med glyphosat, derefter pløjet og harvet, og igen sprøjtet med glyphosat mod kvik. Til sidst sås vinterraps. 

2. .Etablering af vinterraps. Forud for alt vinterraps, uanset jordtype, dybdepløjer eller pløjer vi. Her praktiserer vi aldrig no-till, fordi vi tror at rødderne kun bliver godt nok udviklet, hvis jorden er bearbejdet i dybden. Med pløjningen får vi også slettet dybtgående køreskader fra forudgående gylleudbringing.

3. 4.800 hektar på Ermakova-sitet. Lettere jord, JB 3-4-5. Her kører vi gylle og separatormøg ud på hele arealet. Vi dybdeharver ca. 3.600 hektar, og der bliver sået med en 9 meter Horsch Pronto.

På de sidste 1.200 hektar er vi fra sidste sæson begyndt at køre no-till ind med såning med en 6 meter Claydon, som er den første af sin slags i Kaliningrad-regionen. Dog er der forudgående harvet en-to gange med en 12 meter Horsch Joker harve for at få spildkorn til at spire og udtørre agersnegle, da man ikke kan købe sneglegift i Rusland.

4.. 500 hektar med avlsbesætning, JB 5. Markerne bliver tildelt gylle, herefter harvet i typisk 12 centimeters dybde og sået med en 6 meter Väderstad Rapid.

5.  4.200 hektar på Kostromino-sitet, som er det areal vi købte først. Her er tale om meget stiv lerjord, JB 7, som er lavtliggende og vandlidende. Jorden bliver typisk dybdeharvet med en Köckerling Vario for at slette kørespor fra gyllekørsel.

Arealerne sås med en 9 meter Köckerling Ultima eller med en nyindkøbt Väderstad Rapid 6 meters maskine. Hvis det er et vådt år, sætter vi en plov på og sår direkte efter med vores to reservesåmaskiner, som er Kuhn Venta 6 meter.

Direkte såning med Claydon.

Nizhny Novgorod: Maskinbudget på 42 mio. kroner

I Nizhny Novgorod er budgettet for maskinkøb i 2021 på ca. 42 mio. danske kroner.

Det er en massiv investering i maskiner og mere end i et normalår. Det skyldes, at vi i denne sæson går fra at høste 8.300 hektar i 2020 til at høste 14.000 hektar i 2021. Dertil kommer at vi har ca. 1.500 hektar jord liggende over til jordforbedringer og kørsel af gylle og møg efter såning.

Vores plan er ligeledes at opdyrke imellem 4.000 og 5.000 hektar ny jord i løbet af den kommende vækstsæson. Vores samlede dyrkede areal i regionen vil derfor være ca. 19.500 hektar fordelt på fem sites med udgangen af 2021, hvilket kræver massive investeringer på maskinsiden.   

Jordtyperne er JB 2 og 3 i et meget kuperet morænelandskab fra istiden.

Maskinparken i Nizhny Novgorod er meget anderledes end i Kaliningrad på grund af den lette jord og den korte vækstsæson på ca. 90 dage for vårsæd. Med et lavt udbyttepotentiale er der færre penge til maskinindkøb pr. hektar, og hektaromkostningerne ligger skønsmæssigt på cirka det halve af Kaliningrad.

Investeringerne i håndtering af gylle og separatormøg er dog det samme for begge regioner. 

Det er især på jordbearbejdning, vi sparer penge, fx pløjer vi ikke, ligesom vi ikke har dræning i Nizhny Novgorod, og vi har billigere mejetærskerkapacitet.

Vores mejetærskerpark kommer til indeværende sæson til at bestå af 19 russisk producerede RSM 585 og 161 mejetærskere med 390 hk og 9 meter skær bord. Dertil kommer en Claas Tucan, men indkøbsprisen er ca. 70 procent højere og derfor er valgte faldet på de lokalt producerede. 

I Nizhny Novgorod køber vi væsentlig flere russisk producerede maskiner end i Kaliningrad.

Det skyldes dels, at der i regionen er et godt og veludviklet forhandlernet for russiske producerede maskiner, dels er udbyttepotentialet lavt, så vi har færre penge at putte i maskiner pr. hektar.

Samtidig er vi i højere grad begyndt at afsøge mulighederne for at købe russisk producerede maskiner på grund af den lave værdi af rubelen og en stor importtold på vestlige mærker og reservedele.

Claas udskiftet med billigere russisk mærke

I Nizhny Novgorod har vi fra opstarten i 2015 frem til i år kun købt Claas-traktorer, og ca 20 stk. Claas 850 traktorer har været den bærende del af traktorparken.

I år har vi dog ikke kunnet blive enige med Claas om priserne, og jeg har derfor valgt at købe fire stk. Massey Ferguson 7722S.

I vores budget for 2021 var planlagt indkøb af tre stk. Claas 950, men prisen for et styk var 1,61 mio. danske kroner inkl. importtold.

Vi valgte derfor at indkøbe de russisk producerede Versatile-traktorer, RSM 2372, som også har 410 hk og gps-autostyring til en pris på 890.000 danske kroner pr. stk., efter den russiske støtte til indkøb af lokalt producerede maskiner er fratrukket. Altså en samlet besparelse på 720.000 danske kroner pr. enhed, eller 2,10 mio. danske kroner totalt.  

Deres opgave er udelukkende at slæbe tallerkenharver og gyllenedfældere i 4.000 timer om året, så den store besparelse på hk er meget velkommen i vores set up.

Vores traktorer kører i snit 2.115 timer om året i Nizhny Novgorod, og det er meget, hvis man sammenligner med mange landbrug i Danmark. Da sæsonen er kort og løber fra sidste uge i april til 15 oktober, kører hver traktor af både 220 hk og 410 hk klassen i snit hver 14 timer i døgnet.

For at det er en mulighed, kræver det et dygtigt og løsningsorienteret værksted på hver site samt en hurtigt reagerende og service-minded forhandler.

Vi har tidligere været særdeles tilfredse med Claas´ service, men har grundet deres priser været nødsaget til handle med RSM og MF, så nu håber vi også de kan levere på service og reservedele. 

Vi har til ny sæson indkøbt ni russiske RSM 161 - mejetærskere, som er købt fordi de er billige og fordi udbyttepotentialet i Nizhny Novgorod er lavt. Nedfælderne er også russisk produceret, bortset fra to stk .SD 7000 udlæggere.

Sprøjter og gødningsspredere er af mærkerne Amazone og nogle få af Horsch og er fuldt udstyret med gps, for det er nødvendigt, når vi vil gå ned i lave doseringer og udfører ca. 80 procent af vores sprøjtninger om natten grundet de høje dagtemperaturer.

Til såning har vi 9 og 12 meter Horsch og John Deere no-till og low-till såmaskiner, fordi vi roder så lidt som muligt i jorden for at holde på fugten i det tørre klima med lang vinter og tørt forår. For læssemaskiner kører vi JCB.

Gylleudstyr: Dyr håndtering

I begge regioner er den største udgift på maskinsiden omkostninger til gylleudstyr og gyllehåndtering.

I Kaliningrad kører vi 450.000 kubikmeter gylle ud om året. I Nizhny Novgorod er det 400.000 kubikmeter i 2021, mens det fra næste år bliver 800.000 kubikmeter gylle, fordi vi starter to nye grisefarme op i 2021.

Vores omkostninger til gyllehåndtering er 22 kr. pr. kubikmeter, altså en samlet udgift på næsten 10 mio. kr. om året i hver region, og det er en stor post.

Årsagen til de store gylleomkostninger er, at vi producerer ca. 200.000 kubikmeter gylle pr. svinefarm. Den store mængde gylle kan vi selvfølgelig ikke køre ud på markerne lige omkring svinefarmen.

Derfor har vi investeret i gyllepumper og slangepumpesystem til at pumpe gyllen fra laguner tæt ved svinefarmen ud til bufferbeholdere otte kilometer væk. Herfra bliver gyllen pumpet yderligere 7-8  kilometer ud. Denne håndtering gør, at vi har store omkostninger til brændstof, mandetimer, afskrivninger og vedligehold af pumpesystemet.

I Nizhny Novgorod er vores farme placeret i meget kuperet områder, hvor det kræver stor pumpe kapacitet at flytte gylle rundt. På en fire kilometer strækning skal gylle typisk hæves 90 højdemeter - problemet er bare, at det går op og ned igennem smeltevandsslugter, så det kræver ekstra store omkostninger at flytte gylle. 

Ud over gylle producerer hver af de fire svinefarme årligt 12.000 til 15.000 m3 møg, som kommer fra gylle separation. Denne fraktion er tørstof og transporteres til de arealer, der ligger længere væk, og som ikke kan få gylle, typisk mere end 20 km.

Dette kræver også investeringer i maskiner til læsning i separator hallerne, læsning i marken, transport til marken og udbringning.

Vi har investeret i gyllepumper og slangepumpesystem til at pumpe gyllen fra laguner tæt ved svinefarmen ud til bufferbeholdere otte kilometer væk.

Servicering af nedslidt maskinpark

Servicering af maskinerne står vi overvejende selv for.

Vi kan fixe det meste. På hver site har vi et værksted og et hold af værkstedsfolk, hvor vi laver alt fra motorer, gearkasser til alt fra el-problemer til mekaniske reparationer.  

Vi har selv ansat værkfører, der bestiller dele, lagerfolk der holder styr på alt hvad der kommer ind og går ud fra lageret, og mekanikere med servicebiler til udkørsel 24/7 365, svejsere, drejere samt folk der trykker hydraulikslanger og reparerer dæk.

Indimellem kan det dog være nødvendigt med hjælp til el-fejl eller garantiservice.

Vi køber stort ind af reservedele om vinteren og lægger på lager. Vores værksteder er derfor lige så godt udstyret som en dansk maskinservice. Vores servicemedarbejdere står klar til at rykke ud 24 timer i døgnet, og de reparerer maskinerne der hvor de er gået i stykker.

Dette udelukkende for at holde kapaciteten i top og omkostningerne til maskininvesteringer nede. Ofte havde det været belejlige med en ekstra traktor, såmaskine ect. Men det koster, og det er en omkostning, vi helst er for uden.   

Forhandlerne kommer selvfølgelig og reparerer maskinerne inden for garantiperioden. Hvis vi skiller en motor ad, kommer en ansat fra forhandleren og hjælper med at lave en endelig bestilling af reservedele. De sender også en mand et par timer, når vi skal lægge motoren ind igen, så vi er sikker på at garantien gælder. 

På hvert site har vi et værksted og et hold af værkstedsfolk, hvor vi laver alt fra motorer, gearkasser til alt fra el problemer til mekaniske reparationer.  

Sådan står marken lige nu

Til slut en status på markerne. 

I Nizhny Novgorod ligger der lige nu over en halv meter sne. Det er godt at der er sne på, men vi frygter for hvor meget vi kommer til at så om. 

De seneste tre uger har temperaturen ligget under minus 20 grader, og nogle nætter har været under minus 35 grader.  Det ser ikke ud til at blive plusgrader de næste tre uger. Det er også at foretrække, for vi ved at det kan sætte ind med hård frost igen i marts. Det er ikke alle afgrøder, der ser gode ud under sneen på grund af skiftevis frost, tø og regn tidligere på sæsonen. 

Der er mange købere i markedet for såsæd til vårafgrøder, og det er svært at støve partier op. Vi producerer egen udsæd, men jeg har dog købt såsæd til 500 hektar ekstra for en sikkerheds skyld, fordi det ser ud til, at en del skal sås. 

I Kaliningrad har vi ligget på omkring 25-28 minusgrader den seneste periode. Nu er et skifte på vej, så vi vil gå fra minus 20 til plus 10 grader. Det er også ved at være den tid, hvor vi kører gødning og gylle ud, hvilket normalt sker mellem 20. februar og 1. marts.