Driftsleder: Barfrost har kostet dyrt - vi har sået vårbyg oven i 15 hektar vintersæd

Af Martin Dunker, driftsleder - fortalt til Stig Bundgaard

Vi blev færdige med at så vårafgrøder fredag 23. april, og det sidste, som kom i jorden, var vårbyg på stiv lerjord.

Vi begyndte med at så vårbyggen på den lette jord 10. marts, og alle 100 hektar blev færdiggjort i løbet af 12 dage.

Derefter fik vi sidst i marts 25 mm nedbør, hvilket betød at vi fik udskudt starten på at så 85 hektar vårbyg på den stive lerjord med 14 dage. Når du ikke får varme til at tørre lerjord op fra toppen, så bliver det jo ved med at være en fedtkage.

Jeg er glad for vores forløb med såarbejdet i foråret. Vi har også sået vårafgrøder for naboer og når op på at have sået i alt 450 hektar, hvilket er ny rekord. Alligevel er vi blevet færdige ok tidligt.

En del af vårsæden er nu kommet op, og den ser fantastisk ud, her vårbyg efter majs.

Fint med nedbør som lukker sårillen

En del af vårsæden er nu kommet op, og den ser fantastisk ud.

Kulde i foråret har vi her på bedriften aldrig oplevet som et problem for fremspiringen. Det er også derfor, at vi på lette jorde gerne sår vårsæden allerede i februar,, hvis det er muligt, for så får afgrøden flere graddage, og det kan aflæses på udbyttet. Uanset såtidspunkt flytter høstetidspunktet sig alligevel højest med i omegnen af fire dage.  

Nogle steder på den svære jord har vi haft svært ved at lukke sårillen, så den nedbør vi får i disse dage er med til at få jorden til at falde sammen og lukke rillen. Det er et supervejr lige nu, synes jeg.

I vårsæden har vi til nu kun kørt i i vårbyg mod ukrudt med 0,15 DFF lige efter såning. Om cirka 10 dage er det planen at sprøjte vårbyg med Express + Zypar, eller alternativt Express + Mustang Forte på et areal hvor vi hverken skal have bønner eller kartofler ind.

Vi har ikke særlige problemarter, vi går efter, så bekæmpelsen er bredspektret.

Vi har igen vårhestebønner efter en pause. I år bliver det til 30 hektar. Vi har tidligere ikke avlet for godt i afgrøden, og det har også været for bøvlet at skulle blande hestebønner i svinefoderet.

Men efter vi har tilkøbt en kvægejendom, hvor vi bliver målt på blandt andet klimaaftryk af Arla, har vi igen taget vårhestebønner ind, som passer rigtig godt ind i forhold til at producere egen protein frem for soja plus at vi undgår indkøb af dyrt foderkorn.

100 hektar majs er endnu ikke sået. Vi kommer nok til at vente to-tre uger til sidst i maj. Lige nu er jordtemperaturen på 6-7 grader, og vi går efter omkring 12 grader, som jeg mener er vigtigere at nå op på end valg af såtidspunkt.

Vi har igen vårhestebønner efter en pause. I år bliver det til 30 hektar.

Vinterhestebønner er væk 

Som jeg fortalte i den seneste blog, så det ikke godt ud for 10 hektar Hiverna-vinterhestebønner, som vi har dyrket for første gang i denne sæson.

Jeg gav dem lidt ekstra tid til at komme sig midt i marts, men vi fik hverken vand eller varme, og jeg måtte tage konsekvensen, og marken står nu med havre, der sået oven i bønnerne.

Selv det ikke er lykkedes i år, kan jeg godt finde på at dyrke vinterhestebønner igen. Jeg kan godt lide, at vi med den tidlige høst får en mere tør afgrøde end for vårhestebønner.

Jeg mener også, at vi i år har været ret uheldige med barfrosten, som er årsagen til at vinterhestebønnerne er gået til. Foråret har jo ikke været et normalår for os.

Hvede og byg er udvintret: 15 hektar sået oven i 

På cirka 30 hektar med vinterhvede på lidt lettere, lejet jorde, som vi dyrker på tredje sæson, er vi begyndt at døje med især væselhale, som kommer ind fra markkanten. 

Fejlen er, at vi her har dyrket tre år med vinterafgrøder i form af hvede-raps-hvede. Desværre lod jeg mig friste af, at der ikke var dyrket raps på jorden i de seneste syv-otte år. Nu vælger vi at tage to år med vårbyg efterfulgt af majs eller omvendt for at bryde cyklus.

På let jord er det gået galt på nogle af arealerne med vinterhvede og vinterbyg, idet planterne er døet ud på grund af barfrosten. Det drejer sig om i alt 10 hektar hvede, hvoraf fem-seks hektar er meget hårdt ramt, og nogle få hektar med vinterbyg.

I alt er der midt i april, da vi fik et hul med det øvrige såarbejde, sået vårbyg oven i vinterhvede og vinterbyg på 15 hektar, og her høster vi så blandingskorn til grisene.

Konsulenten mener, at udvintringen skyldes at nogle af sorterne, især hvedesorten Skyscraper, ikke har været bremset på grund af den manglende vinter og har været i fuld vækst frem til barfrosten kom. 

Det har betydet, at planternes hvide rødder er blevet sprængt af frosten, og så dør de. Det er især slemt på den lette jord, som har været varmere både efterår og forår end den tunge jord, og hvor væksten derfor har været størst. 

Udvintringen har været størst for de nyere sorter, som kun har været på markedet få sæsoner, og som vi derfor ikke har erfaringer med i forhold til sortens evne til at modstå fx barfrost. Men det er jo risikoen man løber, når man går efter de nye, højtydende topsorter.

På den kolde lerjord er vinterbyggen sat meget tilbage på grund af kulden. Planterne begynder at buske sig, efter markerne har fået gylle, men afgrøden er altså tre-fire uger bagefter og kommer næppe til at give normaludbytte.

Her i foråret er vinterbyggen behandlet med 0,5 liter Zypar og 0,2 Prosaro.

Vinterhveden har 15-20 marts fået 0,5 liter Cossack mod græsser, som også plejer at klare småukrudtet, samt mangan. Det plejer at holde i mål ni af 10 gange, og om nødvendigt kan vi tilføje lidt Starane mod fx pileurt til første svampesprøjtning.

Hovedskud frosset væk i 50 hektar vinterraps

I 50 hektar vinterraps på let jord, og også i mindre grad på svært jord, er hovedskuddet frosset væk på grund af barfrosten. Planterne kompenserer heldigvis godt, og der er kommet mange sideskud, så planterne ligner små tykke juletræer. 

Jeg tror trods alt, at det bliver til en middelhøst på vores 150 hektar med vinterraps.

I vinterrapsen planlægger jeg at køre to gange mod svampe, først og fremmest mod knoldbægersvamp. Med to kørsler er vi dækket ind over længere tid, som er nødvendigt fordi vi har planter med mange sideskud, som vil betyde at afgrøden blomstrer over en periode.

Første sprøjtning bliver i næste uge eller ugen efter, afhængig af temperaturerne der kommer efter nedbørsperioden, vi er inde i nu. Begge sprøjtninger er med 0,35 liter Pictor Active + 0,35 liter Propulse i tanken.

Kulde i foråret har vi her på bedriften aldrig oplevet som et problem for fremspiringen, her havre.