Forsøg: Svært at nå eftervirkning på 50 kg N efter N-fikserende efterafgrøder

Seges forventer, at det bliver muligt at bruge N-fikserende arter i pligtige efterafgrødeblandinger fremadrettet. 

Det bliver sandsynligvis med krav om, at der maksimalt må indgå 25 pct. frø af kvælstoffikserende arter (antal frø), og at man skal regne med en eftervirkning på 50 kg N pr. ha i sin gødningsplan. 

Det er mere end dobbelt så meget, som eftervirkningskravet er i dag i efterafgrøder uden N-fikserende arter - nemlig 17- 25 kg N pr. ha.

ER 50 KG N REALISTISK?

Men er det overhovedet realistisk at opnå så høj en eftervirkning fra efterafgrødeblandinger med N-fikserende arter?

Det gav Nanna Hellum Kristensen fra Seges sit bud på ud fra forsøg med efterafgrøder og målinger hos landmænd rundt om i landet, da hun holdt indlæg om emnet på sidste uges virtuelle Plantekongres ”Planter i fokus”.

”Kvælstoffikserende arter i efterafgrødeblandinger kan give eftervirkninger på 30-40 kg N pr. ha. Men de fleste steder vil det være svært at nå helt op på de 50 kg N pr. ha. I hvert fald med blandinger af olieræddike og vintervikke. 

På nogen lokaliteter vil man selvfølgelig kunne opnå ret høje eftervirkninger – måske op mod de 50 kg N pr. ha. Men det kræver, at efterafgrøden er etableret tidligt og under de allerbedste forhold", fortalte hun.

HER ER EFFEKTEN STØRST

Hun sagde også, at effekten af de N-fikserende arter vil være højest på marker, hvor der er mindst kvælstof tilgængelig. F.eks. hvor der er lav eller ingen tilførsel af husdyrgødning. I år, hvor man har høstet høje udbytter. I kornrige sædskifter. Eller hvis man generelt har erfaring for, at sin efterafgrøde løber tør for kvælstof.

Mereftervirkningen i forhold til efterafgrøder uden kvælstoffikserende arter vil altså i mange tilfælde være begrænset. Specielt med lave andele af kvælstoffikserende arter, ved sen såning, eller i de efterår hvor vejret ikke er optimalt for vækst af efterafgrøder.

Kravet om maks. 25 pct. N-fikserende arter er faktisk en lav andel af N-fikserende arter. Der bruges noget mere i Seges efterafgrødeforsøg med olieræddike og vikke.

KLØVERGRÆS ER ET GODT BUD AT STARTE PÅ

Nanna Hellum Kristensen mener, at udlæg af kløvergræs-efterafgrøder lagt ud i vårbyg kan være et godt sted at starte, hvis man vil dyrke N-fikserende efterafgrødeblandinger. 

Selvom eftervirkningen i snit ligger lidt under de 50 kg N pr. ha i forsøgene, viser de også, at kløvergræs udover N-eftervirkningen også har en god sædskifte/forfrugtseffekt, der ikke skyldes kvælstof, og altså kommer oveni.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.