Formand for L&F Planteproduktion vil have kvælstoffikserende arter inkluderet i efterafgrødereguleringen allerede i år.
Torsdag offentliggjorde DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug samt Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet et notat, der dokumenterer, at kvælstoffikserende efterafgrøder har flere fordele end andre typer efterafgrøder, idet de ud over at reducere udvaskningen af nitrat også kan binde kvælstof fra luften, som vil kunne udnyttes af de efterfølgende afgrøder.
Torben Hansen, formand for L&F Planteproduktion finder det glædeligt, at AU endelig har fået øjnene op for, hvor gode kvælstoffikserende arter kan være til at opsamle kvælstof.
"Det er særligt interessant at AU nu mener man vil kunne opnå samme effekt på nitratudvaskningen med fikserende efterafgrøder, som ved de godkendte efterafgrøder", siger han i en mailkommentar til landbrugsavisen.dk.
Vil have sikret mulighed i år
Notatet er en bestilling fra Landbrugsstyrelsen og er udarbejdet af forskere fra Institut for Agroøkologi som en del af myndighedsbetjeningen.
"Når Landbrugsstyrelsen nu har fået svar fra AU på deres spørgsmål, så mangler vi bare at se de kvælstoffikserende arter inkluderet i efterafgrødereguleringen. Vi har en klar forventning om at Landbrugsstyrelsen sikrer at vi landmænd får mulighed for at anvende de kvælstoffikserende arter i år", siger Torben Hansen.
Han er overbevist om at de kvælstoffikserende arter også kan hjælpe landmænd med at sikre, at deres etablerede efterafgrøder står endnu kraftigere, så alle kan bestå en kontrol, og samtidig kan tilbageholde næring til den efterfølgende afgrøde.
"Nu mangler vi så at få de andre virkemidler og alternativer i spil, som jo også er klar til at blive anvendt - bl.a. præcisionslandbrug. Og så skal det blive nemmere at få flere minivådområder og vådområder ud at virke sammen med udtagning af lavbundsjorde", siger Torben Hansen.
