Gødningsgigant: Satellitfotos og gps kan øge dansk kornproduktion med 320.000 ton - og skåne vandmiljøet

Uden at øge belastningen på vandmiljøet kan dansk landbrug producere mere korn og hjælpe med at modvirke den globale fødevarekrise.

Det kan ske ved at bruge moderne teknologi til at dosere langt mere præcist i forhold til planter og jordbund, skriver gødningsfirmaet Yara i en pressemeddelelse.

Ved at benytte satellitbilleder, GPS og mange andre teknologier til at gødske så præcist som muligt, kan den danske kornproduktion øges med ekstra 320.000 ton korn svarende til 3 pct., ifølge beregninger fra Yara.

- I den forsyningssituation, verden oplever i dag, er det vigtigere end nogensinde, at vi bruger landbrugsjorden så klogt og effektivt som muligt. I Danmark er 500 landmænd gået foran med at bruge topmoderne teknologi til at dosere brugen af gødning, så den nøje afpasses, hvad planterne har brug for.

- Det betyder højere udbytte og mindre miljøbelastning. Den kombination appellerer til rigtigt mange landmænd, og vi oplever en markant stigende interesse for præcisionslandbrug, fortæller Jens Jakob Larsen, Yara Danmark.

Potentialet for produktion af 320.000 tons ekstra korn i Danmark bygger på, at præcisions-landbrug betyder mindre udvaskning af kvælstof, lyder det fra Yara.

Derfor har danske landmænd, der anvender præcisionsteknologi, lov til at dyrke færre efterafgrøder. Det giver plads til et større areal med vinterhvede eller anden vintersæd, som typisk giver større udbytte end alternativerne. Vel at mærke uden at vandmiljøet belastes, ifølge Yara.

Potentialet for præcisionsgødskning er stort – både for miljø og klimaet

For landmændene kræver præcisionslandbrug investeringer i ny teknologi, datahåndtering og uddannelse, men Jens Jakob Larsen ser mange tegn på, at de nye, højpræcise løsninger vinder indpas.

- Den økonomiske gevinst ved at dosere præcist og miljøgevinsten er en stærk kombination. Dertil kommer, at mange medarbejdere i landbruget synes, det er spændende at være med til at tage ny smart teknologi i brug i førerhuset, siger han.

Med resultaterne fra de første 500 landmænd – og ballasten fra årets virkelig gode høst – er alle forudsætninger til stede for at tage det næste store ryk, påpeger han

- Der er stadig masser af arealer, der vil vinde ved at dosere mere præcist, og vi håber, at eksemplets magt giver bonus. Er man lykkedes med præcisionsgødskning, er næste naturlige skridt fx at bruge tilsvarende teknologi ved såning og brug af planteværn, siger Jens Jakob Larsen.

- Danmark som et klimabevidst landbrugsland kan på denne måde endnu engang være foregangsland som udviklingslaboratorium for præcisionsgødskning. Alle parter i branchen inklusive teknologileverandørerne kan dermed stile mod at eksportere viden til hele verden om at få mere ud af mindre, siger Jens Jakob Larsen.

Sådan fungerer præcisionsgødskning i praksis

• Et finmasket kort inddeler marken i felter på 20x20 meter.
• Landmanden indtaster den ønskede gennemsnitlige kvælstofmængde for marken. Det kan være ud fra en gødningsplan, der er lagt i forvejen, eller endnu bedre tilpasset den aktuelle vækstsæson og det forventede udbytte.
• Til det formål bruges fx en håndholdt kvælstofmåler, der måler kvælstofstatus i bladet og ud fra indbyggede algoritmer/modeller beregner et estimat for den optimale mængde i den aktuelle mark / år).
• Denne mængde indtastes i et it-program, hvorefter markens aktuelle kvælstofmængde kan omfordeles/gradueres ud over marken.
• På denne måde rammes kvælstofoptimum for marken og i alle områder af marken, og kvælstofudvaskningen reduceres.