Hold manganmangel fra døren - både på kort og langt sigt

Af Malte Nybo Andersen, planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark

Årstiden er forår, og temperaturerne begynder så småt at indbyde til plantevækst. Derfor skal der være fokus på manganmangel i de vintersåede afgrøder, samt de kommende forårssåede afgrøder.

Byg er mest følsom, men hvede, havre og rug kan også lide af manganmangel.

Vent ikke på visuelle symptomer (kanelbrune afblegninger mellem bladribberne), men kontakt din rådgiver for test med mangantester i de marker, som før har været plaget af manganmangel.

Teoretisk om mangan

Mangan er et såkaldt mikronæringsstof, et af de næringsstoffer planten skal bruge i lavere koncentrationer – minimum 10-20 mg mangan pr. kg tørvægt plantemateriale.

Generelt er der rigelig mangan i dansk landbrugsjord, men mangan er meget reaktivt og gøres let utilgængeligt for planter. Herunder er de væsentligste faktorer for plantetilgængeligheden af mangan i jorden:

• Ilt i jorden: Høje niveauer af ilt sænker plantetilgængeligheden af mangan, derfor er sandede og/eller tørre jorde mest udsatte for manganmangel
• Jordens reaktionstal: Høje reaktionstal sænker ligeledes plantetilgængeligheden af mangan

Mangans vigtigste og mest velkendte funktion, er i plantens fotosyntese - mere præcist i fotosystem II, hvor mangan er essentiel for omdannelsen af vandmolekyler til protoner, elektroner og ilt.

Derfor vil manganmangel føre til nedgang i fotosynteseaktiviteten, hvilket er målbart med din rådgivers mangantester før visuelle symptomer og større udbyttetab.

Mangan er ikke mobilt i afgrøden, hvilket vil sige at mangan ikke kan blive transporteret fra de gamle til nye blade.

Netop dén viden gør, at der formentlig skal bladgødskes med mangan flere gange i løbet af vækstsæsonen, da tidligere bladgødsket mangan ikke kan distribueres til de efterfølgende nyudviklede blade. 

Praktisk om mangan

Ud fra den teoretiske viden om mangans tilgængelighed i jorden, og de mange års erfaringer fra det danske landbrug, har vi en god viden om, hvordan vi håndterer manganmangel.

Herunder de væsentligste aktuelle og langsigtede løsningsforslag:

Aktuel manganmangel: 

• Bladgødskning er bedste løsningsmulighed. Der anbefales maksimalt 400 g mangan/ha pr. kørsel.
• Er du konventionel landbruger har spredeklæbemiddel stor betydning for effekten af mangangødskningen.
• Er du derimod økolog skal du først få lavet en konsulenterklaring på visuel eller målbar manganmangel, og du må heller ikke bruge traditionelle spredeklæbemidler.

Forebyggelse og langsigtede løsningsforslag

• Kend dine markarealer og undgå modtagelige afgrøder i disse. Notér årligt næringsstof- og sygdomsproblemer i de enkelte marker. 
• Undgå overgødskning med kalk. Udtag derfor jordprøver til analyse af reaktionstal, inden der gødskes med kalk, og fordel gerne gødskningen i mindre doser over flere år. 
• Tromling og vanding kan mindske koncentrationen af ilt og dermed øge mangantilgængeligheden. 
• Konventionelle landbrugere har mulighed for at benytte sig af forsurende mineralske gødningstyper med højt indhold af ammonium, eksempelvis NS 21-24.

Manganmangel observeret i vinterafgrøder

Hvordan mangan-statussen udvikler sig i løbet af foråret 2021, kan være svær at spå om. Helt afgørende er plantens rodudvikling og jorden fugtighed.

På nuværende tidspunkt ser vi ikke en ekstraordinær tendens til mangelmangel i marken, dog er det observeret flere steder i vinterafgrøderne, og med den lange og forholdsvise kolde vinterperiode skal vi være ekstra opmærksomme.