Det kan blive dyrt for landbruget, hvis glyphosat forbydes helt. Derfor skal vi nøjes med at bruge det, hvor det er absolut nødvendigt. Og det er det ikke til høsthjælp, lyder det fra debattørerne. Arkivfoto.En af sessionerne på Plantekongressen i Herning i torsdags var afsat til debat om fremtidens brug af glyphosat i landbruget.
Panelet bestod af: Brian Munk Hulgård, landmand, I/S Tandergaard, Niels Bjerre, Bayer CropScience, Torben Hansen, formand, Sektor for Planteproduktion, L&F, Og Carsten Fabricius, afdelingsleder, Seges Innovation.
Debatten gik livligt - men alle var enige om, at det vil blive voldsomt dyrt for landbruget, hvis glyphosat forbydes. Ikke kun for landmanden - men også for både klima og miljø.
Vil Koste 1,9 milliarder om året
Seges Innovation har regnet på konsekvenserne af et totalforbud af glyphosat. I deres beregninger har de primært brugt alternative kemiske løsninger i stedet for glyphosat - og suppleret med harvninger.
- Det vil koste dansk landbrug 1,9 milliarder kroner om året, hvis glyphosat helt forbydes. Det svarer til 890 kroner per hektar, hvis man regner med 2021 budgettal, sagde Carsten Fabricius på kongressen.
Men det er som sagt ikke kun landmanden, det vil koste dyrt. Også klimaet og miljøet bliver ramt.
- Hvis glyphosat forbydes, vil der ske en merudledning af klimagasser på 170 kilo CO2-ækvivalenter om året. Det svarer til én procent af landbrugets samlede årlige udledning af klimagasser, siger Carsten Fabricius.
- Men også pesticidbelastningen vil øges med 21 procent, hvis glyphosat forsvinder. Og udvaskningen af kvælstof vil stige med 3-5 kilo kvælstof per hektar fra rodzonen. Det er en stigning på i alt 6.748 ton kvælstof fra rodzonen, siger han.
Pløjefri dyrkning forsvinder
Seges har opsat 10 modelsædskifter, hvor de primært har erstattet glyphosat med anden kemisk bekæmpelse - og suppleret med mekanisk bekæmpelse. Og vurderet hvor det kan placeres i sædskiftet.
- Det kan lade sig gøre i de fleste sædskifter. Men nogle ting ændrer sig drastisk, og det koster på alle de ovenstående parametre - også på udbyttet. Men for pløjefri dyrkning er udsigterne særligt nedslående. Vi kan ikke se, hvordan pløjefri dyrkning kan fortsætte uden glyphosat. Det gælder både reduceret jordbearbejdning og Conservation Agriculture, siger Carsten Fabricius.
Sidstnævnte er en meget klimavenlig dyrkningspraksis - så et glyphosatforbud vil kollidere med de stærkt stigende klimainteresser - som der var meget fokus på på Plantekongressen.
Han åbner dog en lem lidt på klem:
- I Conservation Agriculture kan man måske udnytte den minimale jordbearbejdning og det gode sædskifte til at udvikle nye metoder, så noget kan forsætte. Men det bliver svært.
Mit forbrug er steget pga. resistent græsukrudt
Brian Munk Hulgaard dyrker 500 hektar agerjord på tung lerjord med et kornsædskifte, der består af hvede, byg, raps og havre, der opfodres i hans svinebesætning. Han fortalte, at hans glyphosatforbrug havde udviklet sig fra 590 gram glyphosat per hektar i 2017/18 til 417 gram i 2020/21 - og så er det steget til 749 gram i 2021/22.
- Jeg er bestemt ikke stolt over min glyphosat-kurve. Men det øgede forbrug skyldes, at jeg har fået et ukrudtsproblem med italiensk rajgræs, der er blevet resistent. Fremover vil jeg bruge Tidsel Tool, så jeg i langt højere grad kan pletsprøjte, siger Brian Hulgaard.
Han bor i nærheden af Aarhus - og derfor i en tætbefolket egn.
- Jeg synes, at folk er meget forstående, når jeg forklarer dem, hvorfor jeg er nødt til at bruge glyphosat. Det er meget vigtigt, at vi husker at forklare årsagen til, hvad vi gør, til vores omgivelser, siger han.
Forbruget har været støt stigende
- Glyphosat er et af de vigtigste akrtivstoffer vi har - og vi håber meget på, at vi kan beholde det. Men det kræver, at vi passer på det. I gamle dage brugte man stort set kun glyphosat mod rodukrudt. Siden er forbruget kun gået opad - og i dag bruges det til alt muligt, siger Carsten Fabricius.
Seges har undersøgt en masse data for at få et overblik over forbrugsmønsteret på glyphosat.
- I runde tal kan vi se, at 70 procent af forbruget af glyphosat i dag anvendes til:
- Før høst mod rodukrudt og høsthjælp
- I stub og mod efterafgrøder i sene efterår
- I stub inden såning af vintersæd
- Inden såning i foråret.
Derfor opfordrer han kraftigt til, at glyphosat ikke bruges til høsthjælp. Og heller ikke før pløjning i stub og efterafgrøder - hvis der ikke er rodukrudt. Marker med rodukrudt bør ikke bredsprøjtes, men spotsprøjtes, lyder opfordringen fra Carsten Fabricius.
Torben Hansen supplerede og sagde:
- Vi er nødt til at vise, at vi kan knække koden, ellers er der ikke nogen, der vil lytte til os.
Relaterede artikler
Kommentarer