Kartoffelavler: Vi er oppe på 600 mm i efteråret - nu gider vi ikke mere
Blog fra plantebedriften: Viggo Conradsen efterlader - indtil videre - fem hektar kartofler i marken, fordi fabrikken lukkede onsdag. Men knoldene er uden fejl og kan måske tages op senere.

Af Viggo Nissen Conradsen - fortalt til Stig Bundgaard

Vi er endnu ikke færdige med at tage melkartofler op. Selv om det er rigtig vådt, kører vi med optageren i dag (tirsdag, red.) for at få lidt flere af de sidste kartofler med. Fabrikken i Toftlund lukker nemlig for modtagelse i morgen.

Jeg har hyret en landmandskollega ind til optagning. Han er lidt mere fremme i skoene, end jeg er, så vi kører med bælter på optageren, og der er ca. 680 hk spændt for fordelt på to traktorer. Han har kørt nogle omgange, og det fungerer fint. Men det er bøvlet, for alting tager tre gange så lang tid.

Jeg har hørt i vejrudsigten gang på gang, at det skulle bedre, men det regner igen i dag. Nu er vi oppe på  600 mm nedbør siden 1. september.

Optagningen af kartofler efterlader store spor i marken. Foto: Privat

Sorte kartofler, men ok kvalitet

De kartofler, som står derude på marken, er faktisk af udmærket kvalitet. De er sorte, men ellers har de ikke taget skade, og de fejler ikke noget. Det er overraskende, når man tænker på, at det i dag er 17. december og 8-9 graders varme. Kartoflerne har heldigvis været udsat for uhyre lidt frostvejr.

Nu må vi se, om der er mulighed for at komme af med de kartofler, vi ikke får op i dag, på et senere tidspunkt, hvis en af kollegafabrikkerne tager nogle ind. Det må tiden vise. 

Hvis kartoflerne overlever, får vi rigtig mange spildkartofler, vi skal have bekæmpet, og det er irriterende. Det bedste middel er frost, men det er der ikke udsigt til med det første.

Der skal sås vårbyg efter kartoflerne, og markerne - også dem efter majs - ligner et bombekrater. Når vandet er synket ned, og markerne er tørret af, er det planen at jævne markerne med stubharve og derefter grubbe i 45 centimeters dybde. Jeg er sikker på, at vi så nok skal få noget fornuftigt ud af det. 

Efter i dag vil der være fire-fem hektar melkartofler, som vi ikke får taget op. Det overlever vi. Det er ikke en katastrofe. Knoldene, som vi har taget op, har givet rigtigt fornuftigt med et udbytte på lidt over 10 ton stivelse pr. hektar, hvilket svarer til et normalt år. Det er jeg godt tilfreds med.

Der er selvfølgelig et spild af kartofler, når vi mudrer rundt, som vi gør. Med et normalt efterår vejrmæssigt, havde vi fået et flot udbytte over normalen. 

Nu gider vi ikke mere

Det værste er, at det bøvlede efterår har kostet en masse ekstra tid og en masse ekstra omkostninger til bjærgning, nok flere hundrede tusinder kroner. Men sådan er spillet. Jeg kommer helt sikkert til at se nærmere på, om vi skal have hjultræk på optageren før næste sæson.

På trods af det bøvlede år fastholder jeg strategien med kartofler og øger arealet nogle procent til næste år. Min indstilling er også, at det da ikke kan blive lige så bøvlet næste år.

Jeg er også nået dertil, at jeg snart ikke gider snakke mere om de skide kartofler. Vi gider ikke mere i år. Nu betragter vi sæsonen som afsluttet, når vi holder i dag, og så ser vi hvad der sker i det nye år.

Vi trænger til at geare ned og holde juleferie og så har vi en masse maskineri vi skal have tjekket igennem og vasket af for mudder. Så må vi se efter nytår, hvor meget det har regnet, før vi begynder at se på, hvornår vi skal i marken næste gang.

Faktaboks

Viggo Nissen Conradsen

  • Ejer planteavlsbedriften Nødbjerggård ved Agerbæk, Vestjylland. Blogger til Mark Plus
  • Tre ansatte
  • 800 hektar, heraf er ca. 200 hektar ejet, JB 1 og 3
  • Markplan 2019: Stivelseskartofler, læggekartofler, majs til foder og biogas, vinterhvede, vinterbyg, vinterrug, slætgræs, ital. rajgræs og vårbyg
  • Vandingsmulighed for cirka trefjerde dele af arealet
  • I højsædet er præcision med hensyn til gødskning og sprøjtning, lave omkostninger, brugte maskiner, rene marker og sikkerhed i dyrkningen

 

 

Emneord PLUS, Top2

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.