Landmand med conservation agriculture: Du skal ændre syn på, hvordan en mark skal se ud

Artiklen er første gang publiceret i fagmagasinet Mark, april 2020

Det har været en lang rejse, men da Morten Bjerre midt i marts 2020 købte en Horsch Avatar såmaskine, var det fordi han føler, at han nu er klar til Conservation Agriculture.

Dyrkningssystemet stiller store krav til jorden og sædskiftet. Morten Bjerre er da også fuldt bevidst om, at frøgræs skal have en dominerende plads i sædskiftet og, at han skal nedmulde så meget halm som muligt - og så skal efterafgrøderne lykkes hvert år.

I efteråret 2019 såede han en del af vinterhveden direkte i en frøgræsmark, og i dette forår sås al vårbyggen direkte i efterafgrøder.

Målet er, at han på sigt får en mere dyrkningssikker jord. Dertil kommer, at han kan spare tid og dieselolie samt nøjes med én traktor mindre i fremtiden.

Der bliver dog også plads til at lave ændringer og eksperimentere undervejs. Blandt andet lurer han på, om havre og hestebønner skal tages med i sædskiftet, ligesom han også på et mindre areal vil eksperimentere med at så bælgsæd i vinterhveden.

For nok sker overgangen til Conservation Agriculture ud fra en økonomisk betragtning, men for Morten Bjerre er det også en spændende faglig udfordring.

Kræver løs jord

»Jorden skal være løs og veldrænet. Det er simpelthen en forudsætning for at få succes med direkte såning«, siger Morten Bjerre.

Han indrømmer, at han har marker, som stadig er udfordret af, at jorden ikke er tilstrækkelig løs og levende.

Derfor lavede han en dyb løsning af jorden, da han såede i efteråret, ligesom han også løsner jorden i dybden ved såningen i dette forår.

»Det skal nulstille jorden og sikre en veldrænet jord. Derefter skal afgrødernes rødder, regnorme og en stor mængde organisk materiale i jorden gøre arbejdet«, siger Morten Bjerre.

Langt tilløb

En af de ting, som Morten Bjerre har måttet erkende, er, at det tager tid at få en jord, som er egnet til direkte såning - og at det kræver tålmodighed.

»Da vi i 2003 ville spare tid og nøjes med en øverlig jordbearbejdning, lærte vi på den hårde måde, at man ikke skal gå for hurtigt frem«, fortæller Morten Bjerre.

Dengang såede han med en Väderstad Rapid og løsnede jorden med en Väderstad Carrier disc.

»Det gik godt i vinterraps og vinterhvede efter raps, men på markerne med korn efter korn gav det smæk«, siger Morten Bjerre.

Det resulterede i, at han købte en plov igen og, at han frem til 2012 dyrkede jorden delvis pløjefrit.

I 2012 købte han en Väderstad Cultus, så jorden kunne løsnes i dybden.

»Det var ingen succes. Vi fik ganske vist løsnet jorden i dybden, men det nyttede ikke meget, da vi genpakkede jorden i forbindelse med såningen «, fortæller Morten Bjerre.

Derfor har han siden 2014 sået med en seks meter bred Väderstad Spirit, som kan løsne jorden i forbindelse med såningen.

Tid til bedre etablering

Ud over at opnå en mere dyrkningssikker jord så sparer Morten Bjerre også meget tid i den travle periode ved etablering både efterår og forår.

»Tidligere var vi presset af, at vi skulle have gyllen ud inden etableringen. Det gav et stort arbejdspres og kunne let føre til, at noget af gyllen blev kørt ud, inden jorden var tjenlig «, siger Morten Bjerre.

Han tilføjer, at overgangen til pløjefri dyrkning har betydet, at han har solgt gyllenedfælderen.

»Nedfælderen krævede meget trækkraft og gav betydelig fl ere køreskader end nu, hvor vi kører senere på en voksende afgrøde og med 30 meter arbejdsbredde«, siger Morten Bjerre.

Han tilføjer, at det har givet ro på og, at han nu kan vente med at så, til han er sikker på, at jorden er tjenlig.

Bedre efterafgrøder

I dette forår skal Morten Bjerre så 168 hektar vårbyg direkte i efterafgrøder.

»Jeg kunne godt tænke mig, at efterafgrøderne var kraftigere. Det er noget, som vi skal være bedre til«, siger Morten Bjerre.

Han vil derfor sammen med sin planteavlskonsulent og andre fagfolk arbejde på at finde de efterafgrødeblandinger, som passer bedst til den enkelte mark på ejendommen

Såning af vinterhvede direkte i en frøgræsmark, som blot er striglet to gange og nedvisnet med glyphosat lige før såning. Privatfoto.

3 veje TIL CONSERVATION AGRICULTURE

1. Det svære valg af maskiner

Jeg har haft stort udbytte af at have forskellige maskiner på prøve. I efteråret 2018 lagde vi tilmed jord til en så-demonstration, hvor vi i samarbejde med Sagro lod seks forskellige såmaskiner så direkte i 30 meter brede parceller i en frøgræsmark. Det lærte vi meget af.

Dels, at man skal vente med at nedvisne frøgræsset til lige før såning, Dels, at man aldrig skal så, hvis jorden ikke er tjenlig. Vi har dog også lært, at der kan komme et rigtig godt resultat ud af direkte såning, selvom det ser helt skørt ud lige efter såning. Direkte såning kræver, at man ændrer sit syn på, hvordan en mark skal se ud.

2.Jorden skal være sund og levende

En del af konceptet ved Conservation Agriculture er, at jorden skal være grøn hele året. Frøgræs er krumtappen i vores sædskifte. Fremover vil vi dyrke 160-180 hektar med alm. rajgræs. Derudover skal vi have mange efterafgrøder - og efterafgrøderne skal lykkes hvert år. Det er et håndværk, vi skal lære.

Vi bruger halm i stalden og til at fyre med, men vi sigter efter at efterlade så meget halm som muligt i marken. Det giver mening, da man ved bjærgning af halm jo stort set bare låner penge af sig selv. Ud over gyllen fra vores besætning, så modtager vi også gylle fra et biogasanlæg. Det bidrager også til en sundere jord.

3. Sparer trækkraft og slid på jern

Da vi nedfældede gylle, havde vi en traktor med 400 hestekræfter. Nu har den største traktor 300 hestekræfter. Til næste år kan vi formentlig nøjes med 250 hestekræfter. Det er en stor gevinst, da mellemserien af traktorer er mere oplagte at bruge til flere af opgaverne i marken.

Vi har tre New Holland traktorer og en lille Valtra. I fremtiden regner jeg med, at vi kan nøjes med to New Holland traktorer og den lille Valmet. Dertil kommer, at vi ikke slider så meget jern, når vi kan nøjes med en strigle og en såmaskine.

Personligt: Parløb med skel mellem mark og stald

Morten Bjerre overtog sammen med sin kone, Mette, sine forældres ejendom, Gl. Refning i 2005. Ejendommen ligger ved Sørvad mellem Herning og Holstebro.

Morten Bjerre mødte sin kone, Mette, på landbrugsskolen. De tog efterfølgende sammen til Canada for at arbejde på landbrug.

Da de kom tilbage til Danmark købte de i 1999 en ejendom med 22 hektar nær Mortens forældres ejendom.

I 2003 byggede faderen en stald til 550 søer, som Morten og Mette lejede.

I 2005 overtog de Mortens forældres ejendom og har udvidet den, så de nu driver 470 hektar, hvoraf de 350 er ejet. Svineproduktionen består af 1.150 søer med smågrise til syv kg.

Morten står for markbruget og den overordnede strategi for ejendommen, mens Mette står for svineproduktionen.

Sammen har de to børn. En datter på 12 år og en søn på 10 år.

»Vi sparrer med hinanden om de overordnede ting på ejendommen, men det er Mette, der styrer stalden, og hun blander sig ikke i den daglige drift af markbruget«, siger Morten Bjerre.

Mette siger om Morten, at hans største styrke er, at han er god til at få ting til at ske. Således har de aldrig oplevet, at han ikke har fået høstet alle markerne, og hvis han beslutter sig for noget, så bliver han ved, indtil det lykkes.