Landmand: Sortsblandinger giver mere robuste afgrøder

Artiklen er publiceret første gang i fagmagasinet MARK, april 2020

Dyrkning af sortsblandinger er, på trods af en række åbenlyse fordele, ikke for alvor slået igennem hos danske landmænd.

Faktisk er det blot en til to pct. af arealet med vårbyg og ca. én pct. af arealet med vinterhvede, der sås til med sortsblandinger.

En af de landmænd, som dyrker sortsblandinger, er Jesper Kraglund Jensen.

Sammen med sin far driver han bedriften Store Rysholt med 830 hektar og produktion af 21.000 slagtesvin.

»Sidste år dyrkede vi en sortsblanding af vinterhvede på 40 hektar. Da vi vejede kornet ind i høst, kunne vi se, at det gav et højere udbytte end hveden fra de andre marker, hvor vi ikke dyrkede sortsblandinger«, fortæller Jesper Kraglund Jensen.

Den gode erfaring fra sidste år har ført til, at han i efteråret såede en sortsblanding på 170 ud af 200 hektar vinterhvede og, at han i foråret 2020 sår en sortsblanding på 110 ud af 160 hektar vårbyg.

Fordele ved sortsblandinger 

Ud over højere udbytter så mener Jesper Kraglund Jensen, at der er en række andre fordele ved at dyrke sortsblandinger.

»Vi bruger kornet til foder. Derfor betyder det ikke noget, at vi blander flere sorter. Tilmed giver dyrkning af sortsblandinger mulighed for en mere rationel korndyrkning med et lavere smittetryk af svampesygdomme«, siger Jesper Kraglund Jensen.

I efteråret såede han en sortsblanding af hvedsorterne Ohio, Informer og Elixir på 170 hektar, mens han såede Informer på de sidste 30 hektar med vinterhvede.

I foråret 2020 bliver der sået en sortsblanding af Newway, Feedway og Evergreen på 110 hektar - mens der på de 50 hektar, hvor der skal etableres udlæg af rajgræs, sås Newway, som er forholdsvis stivstrået.

Rationel markdrift 

På Store Rysholt er der gennem de seneste år gjort meget for at gøre markdriften så rationel som muligt.

Derfor bliver afgrøderne så vidt muligt dyrket i blokke med 60 hektar i hver blok.

»Det betyder rigtig meget, at vi kan så, gøde og sprøjte en hel blok efter samme opskrift«, siger Jesper Kraglund Jensen.

Han køber sortsblandingen hos grovvarefirmaet og skal derfor ikke holde styr på de forskellige sorter og have de forskellige sække til at passe i forhold til de enkelte marker.

Sortsblandingen er ikke dyrere, end hvis Jesper Kraglund Jensen købte de tre sorter hver for sig.
Tusindkornsvægten står på sækken med sortsblandingen.

Når såmaskinen er sået ind, skal han derfor kun justere udsædsmængden i forhold til såbedets beskaffenhed og sådatoen.

»Det er let, vi kører bare fra en side af. Det samme gælder ved bekæmpelse af svampesygdomme, hvor vi ikke skal bruge tid på at lave forskellige tankblandinger, der er tilpasset en bestemt sort«, siger Jesper Kraglund Jensen.

Det, mener han, er en stor arbejdslettelse. Samtidig minimerer det risikoen for, at der sker fejl eller misforståelser, når de er tre mand, der skal arbejde sammen om markarbejdet.

Det svære sortsvalg 

De seneste års landsforsøg har vist, at der kan opnås et merudbytte på et par hkg pr. hektar ved at dyrke sortsblandinger i vinterhvede - i forhold til at dyrke de samme sorter hver for sig.

I vårbyg kan opnås et merudbytte på ca. 0,5 hkg pr. hektar.

Derudover øger sortsblandingerne robustheden i afgrøden sammenlignet med enkeltsorterne.

Den øgede robusthed gælder både i forhold til at modstå svampeangreb og i forhold til de vækstbetingelser, som er gældende for den enkelte vækstsæson.

»Det kan være fristende at vælge årets højestydende sorter, som altid giver højere udbytter end sortsblandingen. Det er dog umuligt på forhånd at vide hvilke sorter, der bliver topscorer, og hvilke sorter, der falder igennem«, siger Jesper Kraglund Jensen. 

Han mener derfor, at det er mere sikkert at satse på en sortsblanding.

Han holder et vågent øje med de sorter, som han mener, er bedst egnet til dyrkning på Store Rysholts varierede jordtyper.

Det sker i en mark, hvor han i lange striber har sået henholdsvis Informer, Kvium, LG Skyscraper samt en sortsblanding af Ohio, Informer og Elixir.

På den måde kan han vurdere de enkelte sorters styrker og svagheder.

Viden som han kan bruge, når han skal beslutte hvilke sorter, der skal indgå i sortsblandingen til den kommende vækstsæson.

»Det er svært at tjene penge på at dyrke korn. Derfor er vi nødt til at optimere dyrkningen. Både i forhold til, at det er så rationelt som muligt, og i forhold til, at begrænse input mest muligt. Det giver sortsblandingerne god mulighed for«, siger Jesper Kraglund Jensen.