Ny trend i sortsvalget brager igennem - stigning på 1.000 procent

Endelig ser det ud til, at der blandt planteavlere, grovvarebranchen og planteavlskonsulenter er fælles fodslag for at udbrede dyrkningen af sortsblandinger.

Forsøgene taler deres tydelige sprog: Sortsblandinger giver et merudbytte på 2,1 hkg i vinterhvede og 0,5 hkg pr. hektar i vårbyg - sammenlignet med at så de mest dyrkede sorter hver for sig.

Sortsblandinger er også en af de mest velegnede våben i kampen om at udsætte problemer med svampesygdommenes udvikling af resistens mod de stadigt færre svampemidler, der er til rådighed.

Der er derfor meget godt at sige om sortsblandinger - og det er svært at argumentere imod dyrkning af sortsblandinger i de kornafgrøder, der skal bruges til foder.

Afdækning af risiko

Sortsblandingernes store styrke er, at afgrøden bliver mere robust og dyrkningssikker.

Er der en enkelt sort i blandingen, der er modtagelig over for rust, septoria eller udvintring, så står de øvrige sorter i blandingen klar til at tage over.

Dermed undgår man de store udbyttetab, som af og til optræder, hvis sorterne sås enkeltvis - og en ellers højt ydende sort plumper helt igennem fordi den rammes udvintring, hårde svampeangreb eller vejrforhold, som den ikke er gearet til.

Gode blandinger

Når sortsblandinger for alvor er slået igennem i år - og arealet er steget fra 1-2 pct. af arealet til over 10 pct., så skyldes det flere forhold.

En af dem er, at grovvarefirmaerne har lavet nogle gode blandinger.

Grovvarefirmaerne tager ganske vist en merpris for sortsblandingerne. Det skyldes, at blandingen af flere sorter stiller ekstra krav til håndtering, ligesom der er ekstra udgifter til certificering af sortsblandingerne. Merudgiften kan dog holdes på et niveau, så det stadig er attraktivt for landmændene at dyrke sortsblandinger.

Derfor forventes det, at arealet med vårbyg vil stige betydeligt til foråret. Derudover har grovvarefirmaerne, som noget nyt varslet, at de til foråret også vil tilbyde sortsblandinger af majs.

Meget tyder derfor på, at sortsblandinger efter en række år på reservebænken endelig har fået sit gennembrud.

Der er stadig plads til forbedringer og et større udvalg af sortsblandinger, som for eksempel egner sig til tidlig såning. Men, det er glædeligt, at planteavlere med et øget og bedre udbud af sortsblandinger har fået et godt alternativ, som både kan øge dyrkningssikkerheden, udbytterne, og som kan lægge mindre pres på de efterhånden mere og mere slidte svampemidler.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.