Planteavler har succes med no-till og venskabsafgrøder

Den engelske landmand Angus Gowthorpe har set med helt friske øjne på sin bedrift, der omfatter planteavl og kødkvæg på 165 hektar.

Og ved hjælp af nye dyrkningsprincipper har han formået på en gang at sænke omkostningerne, reducere arbejdstiden, øge indtjeningen og gøre jorden sundere. Omlægningen omfatter indførelse af no-till samt en lang række tiltag som blandt andet integreret planteværn og brug af mellemafgrøder for at holde jorden grøn, efterafgrøder og venskabsafgrøder, skriver netavisen Farmers Weekly.

No-till og etablering på den kvarte tid

Angus Gowthorpe plejede at dyrke korn på traditionel vis med pløjning, men efter en forsøgsperiode med delvis reduceret jordbearbejdning besluttede han sig for fire år siden til kaste sig ud i såning efter no-till princippet. 

De første forsøg med reduceret jordbearbejdning viste lavere omkostninger uden fald i udbytterne. Derfor besluttede han sig for at købe en tre meters John Deere 750a såmaskine.

Der blev dog hurtigt brug for en større såmaskine, da flere af nabogårdene også fik interesse for no-till princippet, så de bad Angus Gowthorpe om at hjælpe med såningen. Det er især udfordringer med agerrævehale, som har gjort, at naboerne har vist stigende interesse.

Udgifter og arbejdstimer ved etablering er faldet, mens dækningsbidraget er steget. Afgrøderne etableres nu på den kvarte tid sammenlignet med før.

Selvom der er alt fra flyvesand til tung lerjord på bedriften, oplever Angus Gowthorpe, at der efter overgangen til no-till er sket en udligning mellem de forskellige jordtyper.

”De holder bedre på næringsstoffer og vand, så afgrøderne er grønne længere tid”, fortæller han. 

Mængden af organisk materiale i jorden og antallet af regnorme er også steget, hvilket er med til at give bedre dræning.

Sortsblandinger mindsker sprøjtebehov

Angus Gowthorpe anvender sortsblandinger for at mindske behovet for svampebekæmpelse. Han udvælger sorterne på baggrund af deres sygdomsresistens, samt hvor ens modningstidspunkter de har.

Kvælstofforbruget er også faldet, uden at det er gået ud over udbytterne.

Ved udbringning af gødning tilføjer den engelske landmand også melasse for at få mængden af mikroorganismer i jorden op. Det hjælper nemlig på forholdet mellem kulstof og nitrogen i jorden, hvilket er til gavn for mikroorganismerne.

Hvidkløver som permanent afgrødedække

Det stopper dog ikke her.

Angus Gowthorpe bruger nemlig også såkaldt venskabsafgrøder, fx bliver rapsen med års mellemrum dyrket med et bunddække af et mix af hvidkløver, boghvede og bønner for at styrke jordbundsorganismerne, tilføre næringsstoffer og begrænse insektangreb.

Planen er nu at hvidkløveren skal stå i bunden af den vinterhvede, der sås efter rapsen - og på længere sigt ser han gerne, at hvidkløver udgør et fast plantedække på hele arealet, og kan være med til at tilføje ekstra nitrogen til jorden, alt imens den er med til at hæmme ukrudtsvækst.

Angus Gowthorpe forsøger sig også med nye og alternative insekticider.

Det involverer blandt andet en integreret sprøjtestrategi med appelsinolie, som ifølge den engelske landmand skulle mindske virusinfektioner forårsaget af bladlus.