Planteavler har valmuer og okseøje så langt øjet rækker - økonomien er i topform

På kanten af Halkær Bredning ved Nibe ligger gården Louisendal. Det er en grise- og planteavlsejendom, og på markerne ved siden af gården strækker der sig lige nu et blomstertæppe ned over skråningen mod bredningen.

Kornblomster, valmuer, okseøje og kløverblomster så langt øjet rækker med en summen af humlebier og bier over sig.

Blomsterne er kommet sådan lidt ved en tilfældighed i ejeren Lars Olsens kløvermark, fortæller Agri Nord.

Marken er etableret for, at kløveren skal samle kvælstof i jorden som gødning til næste afgrøde, og blomsterne har sået sig selv.

Lars Olsen er økologisk planteavler, og derfor må han kun bruge en mindre del af gyllen fra sin konventionelle griseproduktion med 680 søer som gødning, og han må ikke købe kunstgødning.

Ved at så kløver, slå det af og lade det ligge, ophobes der masser af god næring til næste år, hvor der skal dyrkes en afgrøde.

Bier og insekter stortrives i blomstermarkerne.

Landbrug og natur går hånd i hånd

Lars Olsen glæder sig dagligt over synet af blomstermarken, som han mener er et synligt bevis på, at landbrug og natur ikke er hinandens modsætninger.

"Jeg synes, det er ærgerligt, at landmændene får skudt i skoene, at de ikke vil natur og biodiversitet, og at de ødelægger naturen fremfor at fremme den. Her har vi et synligt bevis på, at det sagtens kan gå hånd i hånd," siger han.

Den varierede vækst på marken har givet masser af liv i marken i form af bier, sommerfugle og andre insekter.

"Der er masser af biodiversitet, og det er en kæmpe fornøjelse, for det er jo det, vi alle gerne vil have," siger han.

Landmænd får større og større interesse for natur

Han driver i alt 150 hektar med hestebønner, lupiner, græsfrø, korn og græs til afgræsning. Ud af de 150 hektar er 21 hektar i udlagt med kløver.

Udover de 21 hektar med kløver og masser af biodiversitet har han 50 hektar skov- og naturarealer.

"Og jeg er ikke den eneste. Der er masser af natur ude i landbrugslandet," siger han.

Lars Olsen er medlem af bestyrelsen i Agri Nord, hvor 73 medlemmer i år havde valgt at så blomster- og vildtstriber til gavn for biodiversiteten og markvildtet.

Foreningen oplever generelt en stigende interesse blandt landmændene for at lave naturtiltag.

Tilbage i 2013 arbejdede Agri Nord med otte naturprojekter. I 2019 var antallet oppe på 28, men fra og med sidste år tog udviklingen virkelig fart. Der var var foreningens medlemmer involveret i 78 naturprojekter.

Lars Olsen glæder sig dagligt over den blomstrende kløver-mark, hvor der er både kornblom-ster, valmuer, okseøje og kløverblomster, så langt øjet rækker.

Har bedre DB i marken som økolog

Lars Olsen lagde sin planteavl om til økologi og stillede sprøjten ind bagerst i maskinhuset i 2018, og sæsonen i år er første sæson, hvor han er 100 procent omlagt.

I markplanen er der hestebønner, lupiner, frø og korn.

"Jeg var træt af at sælge konventionelt korn til 100 kroner. Der skulle ske noget andet," fortæller han.

Jorden på ejendommen er en sandmuldet jord, som har vist sig at egne sig godt til den økologiske driftsform.

"Det er forholdsvist nemt at bekæmpe ukrudt med striglen, fordi det hurtigt tørrer ud," fortæller han.

De betænkeligheder, han havde omkring økologien, er da også gjort til skamme. For det første er udbytterne kun faldet 5-15 procent, og dækningsbidraget er blevet langt bedre.

"Jeg har et dækningsbidrag pr. hektar, der er på højde med de bedste dækningsbidrag indenfor den konventionelle planteavl," siger Lars Olsen, der har lavet en benchmark-analyser af sine resultater.

Gode muligheder i fremtiden

Lars Olsen tror også på økologien, fordi han spår, at efterspørgslen på danskavlede proteinafgrøder bare vil stige og stige.

"Thise Mejeri vil fra 2022 kun have mælk fra køer, der er fodret med hjemmeavlet protein, og efterspørgslen på proteinafgrøder til konsum vil også stige. Jeg tror på, at jeg bliver leverandør af plantemad," siger han.

Og så håber han bare, at markedet kan følge med. At der ikke kommer for meget økologi på markedet, så priserne falder.

"Lige nu får vi det samme for korn som de konventionelle producenter, men vi skal jo gerne have mere, for vi har ofte lavere udbytter," siger han.

Og det er ikke kun på grund af markedet, at ikke alle danske landmænd skal være økologer.

"Vi har brug for fødevarer til de mange munde, der skal mættes ude i verden, hvor befolkningstilvæksten stiger og stiger. Så vi kan ikke undvære de dygtige konventionelle producenter, der er gode til at avle mange ton. Jeg kunne bare ikke få økonomi i det, fordi jeg ikke var dygtig nok," siger Lars Olsen.

Lars Olsen tror på, at økologiske proteinafgrøder har en stor fremtid. Her er det lupiner.