Planteavler jubler: Melkartofler vokser vildt og kræver kun halv dosis mod skimmel
Blog fra plantebedriften: Viggo Conradsen er rigtig godt tilfreds med 100 hektar stivelses- og læggekartofler, der nu er længere fremme end sidste år.

Af Viggo Nissen Conradsen - fortalt til Stig Bundgaard

Ligesom de fleste andre steder ser mine afgrøder utroligt fornuftige ud i år - uden jeg egentlig har gjort noget specielt i forhold til det normale. Vi er lykkedes med vores strategier, fx med deling af gødningen.

Som første afgrøde er vinterbyg kommet i hus i sidste uge med et udbytte på ca. 70 hkg pr. hektar, hvilket er positivt.

Formidabel bed til kartofler

Et godt eksempel på en rigtig god afgrøde i år er kartofler, som jeg har 100 hektar af i form af  stivelseskartofler og læggekartofler til eget brug. Det hele står på vandet jord.

Kartoflerne blev lagt i sidste halvdel af april i et formidablt bed, lidt tidligere end i det sene forår 2018. Knoldene nåede at få sat et rodnet, inden der kom nætter med frost i maj, og fremspiring var først efter frosten, så afgrøden tog ingen skade.

Efter fremspiring har der stort set været en perfekt temperatur for kartofler, det vil sige omkring de 20 grader. Kartofler trives ikke så godt ved 25 + grader, ligesom os mennesker, for så går de i stå.

Vi fik så den første varmebølge på et par uger omkring midt juni, og så skal jeg love for at kartoflerne satte tempoet op - modsat sidste år hvor de stoppede op på grund af ekstrem varme. Lige nu er kartoflerne længere fremme, end de var sidste år på samme tidspunkt.

Ved lægning blev kartoflerne tildelt 500 kg gødning pr. hektar i form af NPK 14-3-15 placeret i kammen. Derudover er der tilført 40 ton biogasgylle pr. hektar, og så de sidste 25-30 kg N pr. hektar, som vi regulerer med efter behov lige inden rækkerne lukker, alt afhængig af planternes tilstand.

I alt tilfører vi 200-210 kg N pr. hektar, afhængig af forfrugt, som er normen.

Planteavler: Min grovvare er 25 år bagefter med kornhåndtering i høst - det er så frustrerendeMark 26. juni · 09:12

Langsom styrelse

Der er ikke så mange ukrudtsmidler at gøre godt med i kartofler, og det var uheldigt at Mijøstyrelsen i foråret var så langsomme til at få godkendt en dispensationsansøgning for brug af Titus i kartoflerne.

Da godkendelsen endelig kom, var ukrudtet i form af blandt andet pileurt, hyrdetaske og hvidmelet gåsefod, blevet større end ønskeligt, og jeg måtte øge doseringen af Titus med 25-30 procent i forhold til normalt, plus supplere med Fenix som jordmiddel, også med øget dosering. 

Det velvoksne ukrudt har selvfølgelig optaget ekstra næringsstoffer, men jeg mener ikke det vil gå ud over udbyttet, fordi vi altid gemmer 25-30 kg N til at regulere med senere.

Vi havde en hård opstart af skimmel med et epidemisk angreb i få lommer, og vi måtte gå op over normaldosering med vores skimmelprodukter til første sprøjtning 10. juni. Siden da har vi sprøjtet hver 6.-7. dage mod skimmel og heldigvis med halv til trekvart af normaldosis på grund af det relativt gunstige vejr.

Udsigt til fornuftigt "udbytte"

Vi har haft kartofler i tre år nu med et gennemsnitligt udbytte på 10.700 kg stivelse pr. hektar, og igen i år ser udbyttet ud til at blive "fornuftigt". Landsgennemsnittet er 9.100 kg, så vi lægger da i den gode ende - og heldigvis er der gode priser på stivelse i øjeblikket. 

Nu skal vi sprøjte læggekarfolerne ned i indeværende eller næste uge, og så skal vi egentlig bare styre skimmelsprøjtningerne i stivelseskartoflerne frem til optagningen begynder omkring 1. september

Som en lille krølle på halen vil jeg tilføje, at kartofler er en af de mest miljøvenlig afgrøder målt på CO2-aftryk og høstet energi pr. hektar. Miljøbelastningen for at dyrke 10 kg kartofler er den samme som for at dyrke et halvt kg ris.

Faktaboks

Viggo Nissen Conradsen

  • Ejer planteavlsbedriften Nødbjerggård ved Agerbæk, Vestjylland. Blogger til Mark Plus
  • Tre ansatte
  • 800 hektar, heraf er ca. 100 hektar ejet, JB 1 og 3
  • Markplan 2019: Stivelseskartofler, læggekartofler, majs til foder og biogas, vinterhvede, vinterbyg, vinterrug, slætgræs, ital. rajgræs og vårbyg
  • Vandingsmulighed for cirka trefjerde dele af arealet
  • I højsædet er præcision med hensyn til gødskning og sprøjtning, lave omkostninger, brugte maskiner, rene marker og sikkerhed i dyrkningen

 

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.