Professor: Græs og nedmuldning batter - giver mere frugtbar jord

Øget plantedække, flere mellemafgrøder, mere skov, bedre management af græsarealer, længere græsningsperioder og forbedring af udpinte jorde.

Det er blandt de tiltag, som det franske initiativ ”4 per 1000” har i fokus. Danmark deltager via Miljø- og Fødevareministeriet i initiativet.

Begrebet går ud på, at hvis verden kan øge jordens lagring af kulstof i de øverste 30-40 cm af jordlaget med fire promille om året, så kan den årlige stigning i udledning af CO2 standses.

"Det, der især batter noget for kulstoflagring, er nedmuldning af halm samt dyrkning af efterafgrøder og græsmarker", siger Jørgen E. Olesen, sektionsleder og professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.

Han har dog sine tvivl om, hvorvidt klimamålet på fire promille kulstoflagring i jorden om året kan nås. 

Jørgen E. Olesen mener, at det franske koncept har gode perspektiver i forbindelse med forbedring af jordens frugtbarhed.

Det fortalte han om i sit keynote-indlæg om perspektiver for håndtering af kulstof i jorden på ”4 per 1000”-mødet ved klimatopmødet COP23 i Bonn i november 2017.  

Her nævnte han blandt andet, at den fulde udbytte af jordens kulstofindhold på høstudbyttet først opnås, når afgrøderne samtidig forsynes med optimale mængder af vand og næringsstoffer – især kvælstof – og behandles effektivt mod ukrudt, skadedyr og sygdomme.

"Bundlinjen er, at det er vigtigt at øge den totale produktion af biomasse, så der både er noget at høste til fødevarer, foder og energi, og til at tilbageføre jorden", siger professoren videre.

"Der er ingen tvivl om, at jordens indhold af kulstof skal forbedres for at sikre en mere frugtbar og velfungerende jord", siger Jørgen E. Olesen.

Institut for Agroøkologi deltager derudover i et nyt projekt, CIRCASA, der skal kortlægge, hvor der er huller i forskningslandskabet vedrørende lagring af kulstof i dyrkningsjorden.

"Vi vil undersøge hvilket potentiale interessenterne mener at håndtering af kulstof i jorden har for at bidrage til klimatilpasning reduktion af klimagasser, landbrugets bæredygtighed, fødevareforsyning og FN’s mål om bæredygtig udvikling. Dernæst vil vi identificere og evaluere mulighederne for at implementere metoder til lagring af kulstof i jorden. Endelig vil vi på grundlag af interessenternes input opsummere, hvor der mangler viden og hvilke behov der er for ny forskning", forklarer Jørgen E. Olesen.