I gennemsnit behandles de danske vårbygmarker 1,5 gang med et svampemiddel gennem vækstsæsonen. Det betyder, at halvdelen sprøjter en gang og den anden halvdel to gange. Merudbyttet for svampebekæmpelse af vårbyg er som regel mindre end i vinterhvede, men kan stadig nå op på 2 t/ha ved stærke angreb.
Vigtigst er det at holde godt øje med svampesygdommene bygrust og bygbladplet, der er de to mest tabsvoldende sygdomme i byg. En anden vigtig funktion er at øge andelen af store kerner (sorteringen). I byg er de nedre blade relativt større end i hvede, og bidrager derfor mere til kernefyldningen. Derfor er det vigtigt at bevare bladene grønne og sunde - også efter blomstringen - så de kan bidrage effektivt til kernefyldningen.
Fordele ved to sprøjtninger
Risikoen ved kun at udføre en enkelt svampesprøjtning er, at den ofte kommer til at ligge for tidligt eller for sent, afhængigt af sæsonen.
Er der fokus på udbytte og kvalitet, bør der derfor som udgangspunkt altid planlægges to svampesprøjtninger i løbet af vækstsæsonen. Disse sprøjtninger kan i øvrigt fint kombineres med andre sprøjteopgaver i marken.
Første sprøjtning
Den første sprøjtning er særlig vigtig ved tidlige angreb i modtagelige sorter, og bør ligge i den tidlige ende af strækningsfasen. For både bygrust og bygbladplet er bekæmpelsestærsklen i henholdsvis modtagelige og meget modtagelige sorter 10% angrebne planter fra st. 30.
Bygbladplet og skoldplet spredes ligesom septoria i hvede med vandstænk under fugtige forhold, mens bygrust spredes med vinden. Latenstiden for bygbladplet er ca. 10-14 dage - og altså noget kortere end for septoria. Man skal derfor ikke vente for længe med at sprøjte, hvis forholdene har været gunstige for smitte.
Anden sprøjtning
Den anden sprøjtning falder ofte, når stakken er ved at blive synlig, så den kan kombineres med f.eks. Terpal mod aksnedknækning.
Bygrust Foto: Agrofoto
Dosering
Den samlede dosering af svampemiddel til de to sprøjtninger afhænger selvfølgelig af smittetrykket og ligger i de fleste tilfælde noget lavere end i hvede. Som udgangspunkt omkring 25% af normaldoseringen i den første sprøjtning og 30-50% i den anden.
Sort, geografiske beliggenhed, dyrkningsstrategi, erfaring fra tidligere år, kontraktlige forhold (maltbyg), samt risikovillighed er alle faktorer, som har indflydelse på valg af dosering.
Valg af middel / midler
Comet Pro har god forbyggende og kurativ virkning mod både bygbladplet og skoldplet. I semi-field forsøg ved AAU (Flakkebjerg) har den kurative virkning varet ca. seks dage. Det vil i praksis sige, at angreb stadig kan stoppes seks dage efter infektionen har fundet sted. Samtidig er Comet Pro meget effektiv mod bygrust. Derfor er Comet Pro det rigtige fundament i strategien.
Den bedste blandingspartner for Comet Pro er SDHI-midlerne Bell og Propulse. Viverda er også et SDHI-middel, men her er det aktive stof i Comet Pro allerede ”indbygget”. Blandingen med Prosaro har også gennem mange år givet gode resultater, og har været afprøvet i hele 65 landsforsøg i vår- og vinterbyg de seneste år med konstant gode resultater.
Vær opmærksom på, at både Comet Pro og SDHI-midlerne kun bør anvendes en gang pr. vækstsæson for at forsinke resistensudviklingen - særligt i bygbladplet og ramularia.
Kilde: Oversigt over Landsforsøg 2018. Relativ effekt af godkendte svampemidler i korn. Tabel 30, side 83.
Den væsentligste forskel mellem de tre SDHI-midler er, som det fremgår af oversigten, effekten mod bygrust, hvor Propulse har markant svagere effekt end både Bell og Viverda.
Forslag til optimal svampestrategi i vårbyg 2019
Første sprøjtning (fra st. 30-32) 25% dosering triazol-blanding
- Anden sprøjtning (st. 45-49) 0,3 Comet Pro + Bell eller Propulse
Propulse og Prosaro = registrerede varemærker tilhørende Bayer Crop Sciences.
Faktaboks
Effekten af de tre SDHI-midler, som er til rådighed på det Danske marked kan findes i Oversigt over Landsforsøg 2018 og er udarbejdet af Ghita C. Nielsen (SEGES) og Lise Nistrup Jørgensen (AAU, Flakkebjerg) ud fra de samlede erfaringer fra forsøg og praksis i Danmark.