Sandflugt i Vestjylland - afgrøder i fare

”Når jeg kigger mod Nord er der helt gråbrunt, og der er især en mark, hvor blæsten rigtig tager fat. Det ligner røg”.

Sådan lyder det fra planteavlsrådgiver Finn Poulsen, Sagro, der frygter at det vil gå ud over afgrøderne.

Jordoverfladen er tør og vinden har sat ind, og det er en kedelig cocktail.  Vintersæden er ikke i fare, men nysåede marker eller nyspirede marker kan tage skade af sandfygning, påpeger han.

Hvis afgrøderne ikke er spiret, for eksempel vårbyg eller majs, risikerer man, at jorden blæser væk og frøene med. Er markerne nyfremspirede kan sandskornene slibe planterne, så de tager skade.

Også marker, der er forberedt til kartoffellægning kan være på vej over til naboen.

Finn Poulsen peger på, at mange læhegn er forsvundet de seneste år, og det kan gøre problemet med sandfygning værre. Værst er det, hvor der er meget lidt struktur i marken, for eksempel, hvis der lige er tromlet. De marker, der bedst modstår sandfygning er pløjefri marker med meget organisk materiale i toppen, som holder sandet hjemme.

Ny såmaskine bedre

Finn Kristensen, landmand ved Grindsted, har spekuleret over udfordringerne med sandfygning, mens han kørte gennem landskabet, mens luften er grå af sand.

”Vårbyggen er lige spiret frem, så det kan blive et problem. Jeg synes dog ikke, det er slemt endnu. Jeg har købt en ny såmaskine, en Horsch Pronto, som nærmest sår kornet i en lille fordybning, hvor der er læ. Det er en stor fordel i forhold til min gamle såmaskine”, siger han.

Ikke tromlet

Bo Bolding Kristensen, landmand ved Hejnsvig, har også konstateret at jorden fyger rundt. Men han har forberedt sig.

”Vi har ladet være at tromle, fordi det er så tørt i år. Så det er ikke gået så galt som det kunne, men jeg har set marker, hvor sandet har lagt sig i 3-4 centimeter tykke lag langs hjørner og hegn”, siger han.