Landbrugsstyrelsen har varslet, at der kommer hårdere kontrol af sprøjtejournalerne.
Samtidig har de ændret kravene til sprøjtejournalerne, så man skal kunne fremvise en opdateret sprøjtejournal med det samme, hvis Landbrugsstyrelsen kommer på uanmeldt kontrolbesøg.
Det er en stramning af kravene i forhold til tidligere, hvor man havde mulighed for at eftersende sprøjtejournal inden for tre dage efter et kontrolbeøg.
Dermed risikerer den enkelte landmand at få en bøde og eventuelt træk i støtten. Derudover kan fejl og mangler i sprøjtejournalerne bidrage til at tegne et kedeligt billede af, at danske landmænd ikke har styr på de planteværnsmidler, de bruger i markerne.
Kræver opstramning
Gennem en årrække har Landbrugsstyrelsens kontrol af sprøjtejournaler vist, at fem pct. af sprøjtejournalerne ikke levede op til kravene.
Sidste år viste opgørelsen fra Landbrugsstyrelsen endda, at 10 pct. af de kontrollerede sprøjtejournaler ikke levede op til kravene.
Det svarer til, at hver tiende landmand ikke har styr på sin sprøjtejournal.
Det er ikke godt nok - også selvom en stor del af overtrædelserne er uforskyldte i mange tilfælde ret uskyldige.
Sjusk og manglende registrering er der dog ingen undskyldninger for.
Der findes en række gode hjælpeværktøjer, som allerede inden man kører i marken kan advare, hvis et middel er udløbet, ulovligt eller på anden vis ikke må bruges i den pågældende afgrøde.
De elektroniske hjælpeværktøjer er ikke gratis. Prisen er dog kun en brøkdel af det tab man påføres, hvis man får en bøde eller træk i støtten, fordi der er fejl eller mangler i sprøjtejournalen.
Uanset om sprøjtejournalen laves på papir eller elektroniske hjælpeværktøjer, så tjener det både den enkelte landmand og dansk landbrug, at sikre at sprøjtejournalen er i orden.
Lad os derfor håbe, at 2020 bliver året, hvor danske landmænd knækker kurverne i Landbrugsstyrelsens statistikker, og viser at der er styr på sprøjtejournalerne.
Relaterede artikler
Kommentarer