Udvalgt til weekend: "Vi kører med fuld damp, når vi kan for vejret"
DLM er godt med, når det gælder høst og såning, men alt er i sving, når vejret er til det. På Ausumgård arbejdes der med halm til biogas og hos Nyborggaard skal byg og havre skilles ad.

Det går godt med høsten hos DLM, og den kan gøres færdig på fem til seks gode høstdage – med streg under gode.

"Der er lidt mange halve dage lige for tiden", bemærker Morten Lund-Olesen.

Høsten af græsfrø startede forrygende, både når det gælder fremdrift og udbytter.

"Vi er stadig godt med, men hvor vi i starten kunne tillade os at vente et par dage, så det var helt modent, før vi gik i gang, og måske ikke have alle mejetærskere kørende på en gang, kører vi nu med alle maskiner, så længe vi kan, når vejret er til det", siger han.

Heldigvis hjælper teknologien.

"Med gps-teknologi til at styre med, er der mindre pres, når man for eksempel sår om natten. Før var der meget arbejde i at så lige", siger han.

Det er godt, for inden 20. august skal mere end 800 hektar sås til med vinterraps.

Morten Lund-Olesen beretter fra mobiltelefonen på mejetærskeren. Mejetærskertjansen betragter han nærmest som afslapning, for som driftsleder er der utrolig mange koordinationsopgaver, når der er over 20 mand på arbejde. De skal dirigeres de rigtige steder hen, og det skal mejetærsker, kornvogn, biler, redskaber, gødning og såsæd også.

"Så er jeg rundt og se, at det, vi får sået og høstet, er godt og se til tørrerierne. Det er også vigtigt at fornemme stemningen blandt medarbejderne, og om nogen har brug for at få tidligt fri en dag for at være på toppen igen", siger han.

Medarbejderne er heldigvis veluddannede.

"Det er landmænd, ikke bare traktorførere. De kan selv vurdere, om kornet er rent, og såbedet er godt nok", siger han.

Ausumgård 

Mange vil af med våd halm til biogas, men halm er dyr at håndtere.

Høsten driller på Holstebrokanten, hvor der kommer mindst en byge hver dag og bremser fremdriften. Kristian Lundgaard-Karlshøj bliver derfor kimet ned af naboer, der vil høre, om han ikke kan bruge deres våde halm, som enten dækker for udlæg, ligger i vejen for rapssåning eller frøgræshalm, der skal væk, så græsset kan vokse videre og sikre næste års avl. I hans biogasanlæg gør det nemlig ikke noget, at halmen er våd.

Helt enkelt er det ikke, for hans lagre er allerede stopfulde, så der skal nye løsninger til.

Video: Landmand overvejer velfærdskyllinger - Kan være godt for økonomi og dødelighed 5. august · 11:19

"Vi overvejer at prøve at snitte halmen og lægge den i en bunke i enden af marken og så hente halmen til biogasanlægget i løbet af to til tre måneder", siger han.

Så kommer landmanden af med halmen, der bliver udnyttet til gas i stedet for at gå til spilde. Udfordringen er økonomien.

"Det er ikke helt vildt attraktivt for nogen. Vi regner på, om det kan betale sig for os, hvis vi bare snitter det og sørger for, at det kommer væk. Men der kan blive en omkostning til landmanden. Det ville bare være rart at undgå den", siger Kristian Lundgaard-Karlshøj.

En anden udfordring er, at han ikke kan bruge uanede mængder halm i biogasanlægget - det er tungt omsætteligt og skal passes ind i ’foderplanen’.

Lige nu ved han dog, at uanset hvad regnestykket kommer til at vise, vil han lave et forsøg i år og prøve at snitte halm i en bunke i marken. Så han ved mere til næste år.

"Det passer jo godt i vores strategi om bæredygtighed at få gas ud af noget, der ellers ville gå til spilde", siger han.

Nyborggaard

Søren Jensen håber på bedre udbytte, når han sår byg og havre i samme mark.

Markplanen indeholder i år en ny afgrøde på Nyborggaard: Byg og havre i samme mark. Søren Jensen er lidt spændt på, hvordan den spænder af, for efter høst er det meningen, at renseriet skal skille de to kornarter fra hinanden.

"Det skal jeg jo, hvis jeg vil sælge dem til en god pris", konstaterer han.

Han forventer dog snarere tre bunker. En med byg, en med havre og en med en blanding af de to.

Samsåede marker har økologer snakket en del om på det seneste. Fidusen er, at en plus en skal give tre. Altså højere udbytte.

"Nogle gange er byg bedst, andre gange er havre. Så kan de måske kompensere lidt for hinanden, når de vokser sammen. Det kan også være noget, der bremser spredning af sygdomme", forklarer Søren Jensen.

 

Artiklen er en del af serien Fremtidens Landmand.

Faktaboks

DLM

  • Morten Lund Olesen, 30 år og driftsleder hos Dansk Landbrugs Management (DLM), der råder over 5.230 hektar.
  • Udvikler teknologien i stor skala med henblik på rationel drift, mindre pesticidforbrug og bedre indtjening.

Ausumgård

  • Kristian Lundgaard-Karlshøj, 41 år, 700 hektar under omlægning til økologi.
  • Tre vindmøller, biogas, kyllingeproduktion (500.000 stk. årligt), mindre produktion af velfærdsgrise og larver.
  • Holder markeder og plejer naboskabet.

Nyborggaard

  • Søren Skjølstrup Jensen, 37 år.
  • 115 hektar med hør, hamp, raps og korn.
  • Producerer selv olier og protein-pulver.
  • Sælger til Helsam en gros og i egen webshop og gårdbutik.
  • Markedsfører via sociale medier.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.