Våd strandsvingel har spist op af gylle - udsigt til flot udbytte

Erik Rasmussen tog mandag hul på høsten af strandsvingel på grund af udsigt til en ordentlig skylle i dagene efter. Selv om de første tre hektar frøgræs var våde og tunge at få tærsket, er forventningen et udbytte over normalen.

På Granhøjgaard ved Rønnede på Sydsjælland er mandskabet godt i gang med frøhøsten.

Rødsvingel og ensvingel er allerede i hus, med det der ligner et fint normaludbytte for de dyrkede sorter. 20 hektar 1. års rødsvingel har kastet 1.800 kg råvare pr. hektar af sig, og 2. års engsvingel ligger på ca. 1.200 kg råvare pr. hektar.

I denne uge gælder det 36 hektar 2. års strandsvingel. De første tre hektar med strandsvingel blev høstet i går mandag af den ene af bedriftens to mejetærskere, en New Holland 840 udstyret med pickup skærebord.

Strandsvingelen blev skårlagt torsdag 2. juli. Op til første høstdag mandag 13. juli har det været blandet vejr med regn fredagen før, og derefter sol og blæst lørdag-søndag.  

Da meteorologerne lovede op til 30 mm vand tirsdag-onsdag, var det med at komme ud og få gang i mejetærskeren.

"Afgrøden var helt vejret af, men der var meget materiale, der skulle igennem mejetærskeren, og det var lidt tungt. Materialet var noget klamt, fordi det har fået noget vand, og det er ikke helt tørt i bunden.

Det kunne jeg godt mærke", fortæller Erik Rasmussen, der er ejer af Granhøjgaard og selv var mejetærskerpilot under mandagens høst.

Planen er at høste videre i strandsvingelen i dag tirsdag, hvis solen kommer nok frem.

Strandsvingelen står på JB 5-6 jord. Afgrøden er udlagt i vårbyg og frøene leveres til Barenbrug.

Udbytteskøn: 2.000 kg råvare

Udbyttet bliver nok i omegnen af ca. 2.000 kg råvare pr. hektar, lyder skønnet fra Erik Rasmussen tirsdag formiddag.  

"Jeg tror udbyttet i strandsvingelen bliver lidt over et normalår. Afgrøden er tilført 185-190 kg N pr. hektar i gylle, og det har nok haft en bedre effekt, end jeg havde regnet med. Det er jo en afgrøde, der godt kan tage noget gylle, og som også kvitterer godt for det", siger den sjællandske planteavler.

Gyllen bliver modtaget fra Solrød Biogas.

På gund af en tør periode i foråret valgte Erik Rasmussen at dele vækstreguleringen op i tre omgange mod normalt to, så frøgræsset ikke blev slået ihjel, da det var tørt.

Når strandsvingelen er kommet i hus, gælder det i næste uge høst af vinterbyg for en naboejendom. 

" Vi er ikke så tidligt på den her på egnen i år, fordi vi var heldige, vil jeg næsten sige, med at få meget vand i foråret."

Hvidkløver skal skårlægges - ligesom sidste år

Granhøjgaard er et rent planteavlsbrug, og har ca. 600 hektar i omdrift, hvoraf de 300 hektar er ejet. Markplanen i år omfatter byg, hvede, raps, hvidkløver, spinat, sukkerroer, rødsvingel, strandsvingel og engsvingel.

Efter Reglone er blevet forbudt, er det planen at skårlægge hvidkløveren og tage den med pickup skærebord.

"Det bliver vi nødt til, for der er ikke andre muligheder, og det har vi også gjort før. Er vejret ikke til det, må vi jo bare prøve at vente.

Sidste år nedvisnede jeg faktisk heller ikke hvidkløveren. Den blev skårlagt, ligesom vi vil gøre det i år, og det gik nogenlunde med et udbytte på godt 500 kg renvare pr. hektar trods dårligt høstvejr", siger Erik Rasmussen.

Han beskriver årets hvidkløvermark som fint bestøvet. Planen er at skårlægge afgrøden efter næste  weekend, hvis vejret er til det.

Med det indsendte billede deltager Erik Rasmussen i "Skyd Høsten Bedst" 

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten 2020 - Sådan gør du

Skyd høsten bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple IPhone 11 Pro 64GB til værdi af ca. 8.499 kr.
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Emneord Skyd Høsten 2020

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.