Førsteårsmarkerne på gods har ikke givet topudbytte af rødsvingel

Selvom udbyttet er lavere end normalt, er 1100 kg tilfredsstillende for en førsteårsmark med rødsvingel, lyder det fra Borreby Gods.

På Borreby Gods v. Joachim Carstenschiold har Martin Andersen og en anden medarbejder været i gang med at høste rødsvingel.

De høstede om kap med regnen, og nåede lige akkurat at blive færdig med de 43 hektar, inden regnen kom.

"Det er blevet regnvejr, som DMI lovede, så vi var meget heldige at blive færdige. Rødsvinglen nåede at komme tørt ind", siger Martin Andersen.

Bred markplan på 1250 hektar

Det er førsteårsmarker med rødsvingel, som har givet et udbytte på 1100 kg. renvare med en vandprocent på 11,5.

Det normale udbytte ligger gerne omkring de 1500 kg., så det er ikke topudbytte, men det er dog ganske tilfredsstillende for en førsteårsmark, siger Martin Andersen.

"Chefen siger, at det skal tørres ned til en vandprocent på 11, så det er meget tæt på at være tilfredsstillende. Det er allerede i gang med at køle ned på lageret, så der ikke sker skader på det. Det skal gerne afsættes til DLF", siger Martin Andersen.


Martin Andersen og den anden medarbejder høster med en Claas Lexion 600 med 40 fods skærebord.

Borreby Gods driver 1250 hektar, hvor jorden dyrkes pløjefrit. Markplanen rummer en del og byder blandt andet på strandsvingel, rajgræs, byg, raps og forskellige sorter af hvede.

Martin Andersen fortæller, at han er glad for at tage lidt billeder i løbet af høsten, så det kan sagtens være, at der kommer lidt flere fra ham, når de går i gang med de andre afgrøder.

"Det er jo værd at prøve og sende lidt ind til konkurrencen - det ville jo ikke gøre noget at vinde", siger Martin Andersen og griner.

Med de indsendte billeder deltager Martin Andersen i Skyd Høsten bedst.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten 2020 - Sådan gør du

Skyd høsten bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple IPhone 11 Pro 64GB til værdi af ca. 8.499 kr.  
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Emneord

Skyd Høsten 2020

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle