Første vinterbyg er høstet: Det har været et møgvejr, men kornet er modent

Brian Johansen, Toreby på Lolland, har høstet vinterbyg tirsdag og onsdag, og høsten fortsætter i dag. Vandindholdet i det første høstede korn er 16,5 procent, og det skønnede udbytte ligger mellem 70 og 80 hkg pr. hektar.

Så er årets første vinterbyg er fældet, og det var bedriften Flintskovgaard på Lolland, der var først på pletten.

Bedriften har i årets markplan 24 hektar vinterbyg af sorten Infinity, og de første 1,2 hektar blev høstet i forgårs.I går onsdag blev yderligere cirka 5 hektar fældet, og høsten fortsætter i dag kl. 10 - med et forventet stop i aften på grund af regnvejr, hvis prognosen holder, fortæller bedriftens ejer Brian Johansen.

Høsten står naboen Eigil Kofoed for med en John Deere T670i med 30 fods skærebord, og det er naboens markmand Martin Rasmussen, der sidder i kabinen.

Til gengæld hjælper Brian Johansen naboen den anden vej med såning af korn.

"Min søn fyldte 13 år i går, og jeg kunne ikke være med til høsten, så han fyldte bare tre vogne og så var det det.

Det er en tidlig høst, men det er også rart at få vinterbyggen høstet tidligt, for ellers kan det godt have en tendens til at stå og knække ned", siger Brian Johansen.

Høst trods møgvejr

Han skønner udbyttet til mellem 70 og 80 hkg pr. hektar. Byggen blev høstet ved et vandindhold på 16,5 procent. Afgrøden er nedvisnet for 13 dage siden for at få grønskuddene med.

" Vi har fået 110 mm nedbør de seneste fire uger. Det har rent ud sagt været et møgvejr med regn, blæst og kulde de seneste 10 dage, men kornet er modent, og skal nu lægges i vores amerikanersilo, og tørres ned til mellem 14 og 16 procent vand", fortæller Brian Johansen.

Han beskriver det som en fin vækstsæson for vinterbyggen. Forfrugten er hvede, og der er sået 15. september. Med den milde vinter har der ingen udvintring været.

Afgrøden er tildelt 160 kg N pr. hektar over sæsonen i handelsgødning, og sprøjtet to gange mod ukrudt og to gange mod svampe.

Den høstede byg skal anvendes i bedriftens svinebesætning med 700 årssøer og produktion af ca. 22.000  30 kilos grise og 6.000 slagtesvin. På marksiden omfatter Flintskovgaard 360 hektar med hvede, raps, byg og sukkerroer.

Høst af vinterbyg på Flintskovgaard med naboens John Deere T670i. Privatfoto

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten 2020 - Sådan gør du

Skyd høsten bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple IPhone 11 Pro 64GB til værdi af ca. 8.499 kr.
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Emneord Skyd Høsten 2020

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.