Vent til foråret med at destruere efterafgrøder - de samler næring hele vinteren

Undtagelsen er svære jorde, hvor vinterpløjning er bedste løsning.

»Der er ingen faglige argumenter for at destruere efterafgrøder før til foråret - selvom man som udgangspunkt må gøre det fra 20. oktober (bortset fra i majs)«, siger Peter Westphael, Landbo-Limfjord.

Eneste undtagelse er på de svære lerjorde, hvor vinterpløjning er den bedste løsning. Her er risikoen for at tabe kvælstof heller ikke så stor som på lettere jorde.

»Alt for mange nedvisner efterafgrøder, men det er slet ikke nødvendigt - med mindre man skal bekæmpe kvik. En afslåning eller nedharvning før pløjning er ofte nok. Pløjer man ikke, er man dog nødt til at nedvisne«, siger han.

Der er dog forskel på, hvor let eller tungt omsættelig efterafgrøden er. Græs er tungest, olieræddike middel og bælgplanter lettest omsættelig. Det kan være et argument for at destruere græs tidligt.

Læs flere aktuelle tips til markdriften i det nye nummer af fagmagasinet MARK, der udkommer tirsdag 6. oktober.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.