Tidlig sået vintersæd skaber nye problemer - her er løsningen

Efter en nem og tidlig høst, er der blevet sået rigtig meget vintersæd i ugen op til 7. september, så det kan bruges som alternativ til efterafgrøder.

Men med en efterfølgende meget varm september, kom det tidligt såede korn op i raketfart - og giver nu andre problemer.

Sjældent er der nemlig set så tidlige luseangreb i vintersæden - lus der kan overføre den alvorlige og tabsvoldende virussygdom havrerødsot, som ikke kan bekæmpes, når den først er overført. For at undgå det, bliver mange måske nødt til at køre ud og sprøjte mod lus både to og tre gange her i efteråret.

Græsukrudt florerer

Også græsukrudt florerer som aldrig før, og de tre slemme arter, agerrævehale, rajgræs og væselhale, optræder på flere og flere marker. Det allerværste man kan gøre i forhold til græsukrudt, er at så vintersæden tidligt - hvilket mange jo netop har gjort i år.

De fleste har nok ikke sået tidligt på de marker, hvor de ved, der er græsukrudtsproblemer. Men det er også kendt, at græsukrudt pludselig kan brede sig på nye marker, der ikke tidligere har haft de store problemer - ikke mindst væselhalen. 

Derfor kan man frygte, at den meget tidlige såning i år, kombineret med det meget varme vejr, vil betyde en eksplosion i græsukrudt i vækstsæson 20/21.

Løsning: Alle tætte bevonskninger skal gælde som efterafgrøde

Det er dejligt, at vintersæden er blevet etableret i godt vejr og gode såbed - i modsætning til sidste efterår. Men det er ikke godt, at landmænd føler sig tvunget til at så så tidligt, at det skaber nye problemer for dem - og for miljøet.

Løsningen kunne være at tillade, at al bevoksning på markerne i efteråret må gælde som efterafgrøder - både spildkorn, vintersæd og efterafgrøder - hvis de bare er tætte nok.

Der er allerede forsøgsordninger i gang med dette, hvor man bruger biomassemålinger fra satellitter til at afgøre, om plantemassen er så tæt, at den samler kvælstof nok op fra jorden.

Der skal dog ikke ret meget spildkorn til, før det samler mere kvælstof op end mange af de miserable efterafgøder gjorde, som vi havde sidste efterår, og som ikke voksede ud af stedet, fordi hovedafgrøden havde "spist op".

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.