Vidste du det: Efterafgrøder løfter udbyttet mere i vårbyg end N-gødskning
Uegn på Spidsen: 2018 har været et år med unik mulighed for at få ekstra meget ud af efterafgrøderne, og de står da også godt mange steder - se blot billedet her. Få mere inspiration på efterårets efterafgrøde-træf, lyder opfordringen fra ugens klummeskribent på Mark Plus.

I år kan man nogle steder opleve meterhøje efterafgrøder hos de landmænd, der udnyttede årets tidlige høst til at få sået efterafgrøderne tidligt.

Andre steder var man ikke helt så hurtigt ude af starthullerne - jeg så høstede marker, der lå både to og tre uger efter høst, før efterafgrøderne kom i jorden.

Stadig rettidigt ja, og efterafgrøderne står da også ganske pænt nu - men ikke tidligt nok til at udnytte årets unikke mulighed for at få sig nogle helt fantastiske efterafgrøder.

Potentiale i den grad

For det har der i den grad været potentiale til i år - både på grund af den tidlige høst, men også fordi der i mange jorde lå overskud af kvælstof, som afgrøderne ikke havde kunnet udnytte pga. den tørre vækstsæson.

Nedbøren faldt dog meget uens i august og her i efteråret, så nogle steder har man selvfølgelig været tvunget til at vente på fugt til den knastørre jord, og det kan have forsinket etablering af efterafgrøder nogen steder. Af samme grund var etablering før høst også en tvivlsom affære i år.

Bedrifternes prioriteter er selvfølgelig forskellige - og der er mange andre arbejdsopgaver end etablering af efterafgrøder i en travl august.

Men man kan i hvert fald konstatere, at efterafgrøder der er sået først i august i år, og har fået vand til at spire, står helt fantastisk - i forhold til efterafgrøder der er sået sidst i august. Også selvom det har været et lunt efterår.

Det store spørgsmål er så, hvor meget mere kvælstof de meterhøje efterafgrøder kan afsøge jorden for, og hvor meget mere deres rødder bearbejder jorden?

Ja, det afhænger selvfølgelig af rodnettets dybde - og ikke mindst sammensætningen af et rodnet med mange forskellige typer rødder. Men potentialet er stort.

N-gødskning kan ikke følge med efterafgrøder

At efterafgrøder kan samle overskydende kvælstof op fra jorden og bearbejde og løsne jorden, er de fleste klar over.

Her lever regnormene det søde liv 11. oktober · 00:00

Men at efterafgrøder også kan give højere udbytte i efterfølgende afgrøder end kvælstofgødskning kan, er nok mindre kendt. Men det var ikke desto mindre det, man fandt i det store efterafgrøde GUDP-projekt OptiPlant, der blev afsluttet i 2016.

Her blev de samme efterafgrøder dyrket i parceller over tre dyrkningssæsoner. Alle de undersøgte arter og blandinger øgede udbytteniveauet i en efterfølgende vårbygafgrøde (bortset fra rug som efterafgrøde).

Og det var ikke muligt med øget kvælstoftilførsel at opnå samme udbytteniveau, som der blev opnået ved moderat kvælstoftilførsel i de parceller, hvor blev dyrket efterafgrøder. Se mere om resultaterne på www.frdk.dk

Bliv klogere på efterafgrøder

Der er altså mange gode grunde til at blive klogere på efterafgrøder. Kunsten er at få udnyttet efterafgrøderne optimalt på netop sin bedrift, så de gør størst mulig gavn.

Efteråret 2018 er et fantastisk år til at studere, diskutere og blive klogere på efterafgrøder. Og det er der stor mulighed for.

FRDK holder nemlig otte vejkantsmøder i oktober og november hos forskellige landmænd, hvor man ser på forskellige blandinger af efterafgrøder. De foregår fra 22. oktober til 7. november, både i Jylland, Sjælland og Sverige. Se flere detaljer om arrangementerne på wwww.frdk.dk

Også Agrovi har stor fokus på efterafgrøder, og inviterer til faglig og pløjefri temadag for landmænd 25. oktober på Midtsjælland. Se mere på www.agrovi.dk

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus. 

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning til omtalte emne.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.