10 traktorbilleder - fra det nye TraktorTech

Her kan du se 10 traktorer, som er med i det nye TraktorTech, hvor du kan læse meget mere om dem.

1. MB Trac 900 alias Mandøbussen

I 1989 falder Berlin-muren. Samme år kommer en splinterny MB Trac 900 med 4 cylindret motor med 90 hk til øen som trækkræft til Mandøbussen. Den specielle traktor fragter stadig folk til og fra øen. På Mandø er bilerne kendt for at ruste. Alligevel har traktoren holdt. Hør om opskriften på det og meget mere om traktoren og den specielle opgave.

2. Ilderhedes BIG New Holland T9'er

I vores serie BIG kan du denne gang læse om Ilderhede Kloakservice og deres arbejde med at pløje drønrør ned med en New Holland T9.040. Drænrørene skal placeres 110 cm nede i jorden. Trækdyret, T9040, blev produceret for 2007 til 2010.

3. Læsernes Traktor - Gode gamle IH 855

Du kan også læse om vores traktorprojekt Læserens Traktor 2.0 med en lettere brugt IH 855. Den mangler noget af traktorens sjæl uden et rigtigt IH-mærke. Hvis du ligger inde med et, som du gerne vil donere, så skriver du bare til cjj@landbrugsavisen.dk.

4. Syv i test – vi går i dybden med forcer og ulemper

I vores nordiske traktortest er vi nået til anden og sidste omgang. Her går vi i dybden med hver enkelt traktor. Lær meget mere om Valtra T214 Versu SmartTouch, John Deere 6195R DirectDrive, Claas Axion 810 Hexashift, Deutz-Fahr RChift, New Holland T7.245 PowerCommand, Case IH Puma 220 MultiController og Massey Ferguson 7722 Dyna-6 Efficient.

Her får du også importørernes egne kommentarer til testen og deres testede traktormodel.

5. New Holland T7 – i og uden for computeren

I en større tema-artikel om at spille computerspillet Farming Simulator har vi mødt nogle inkarnerede FS-fans, der bruger ganske mange timer på spillet. Andres Heick kører til hverdag gylle med en New Holland T7’er og kører også gerne samme New Holland-traktoren med en Samson-gyllevogn i selve spillet. Hvor realistisk er det mon tro, når det sker foran skærmen?


6. John Deere 8400R –  hæftigt skruet op

I samme serie om Farming Simulator ser vi også denne John Deere-traktor, som er hentet ind som et såkaldt mod og skruet op til 1.000 hk. Det vil sige, at traktoren ikke er en del af de officielle maskiner i spillet. Til gengæld sidder der en række udviklere rundt omkring og laver maskiner, som man kan hente ind sådan lidt piratagtigt.

7. Flash Back til Lamborghinis første seksbenede traktor…

I Max Madsens faste tilbageblik på gode, gamle klassikere zoomer han denne gang ind på den italienskproducerede Lamboghini 1056 DT, som var den første af mærkets traktorer med seks cylinder. Traktoren blev produceret fra 1977 til 1984.

8. Den svenske klassiker

I vores Classic-serie går vi denne gang tilbage til dengang BM Volvo introducerede 350 Boxer. Dermed skal vi tilbage til 1959 og høre mere om, hvad en traktor kunne præstere på det tidspunkt.  Flere læsere har undervejs hjulpet med billeder af traktormodellen. Denne her udgave ejes af Jesper Bundgaard fra Farsø. Traktoren er en årgang 1965.

9. Den sidste David Brown

Den sidste traktorserie, der kunne fås med David Brown-navn på, var 90’er serien. Nu er den så kommet som model fra Universal Hobbies.

10. Must have for ægte IH-folk

Den legendariske 1455XL  endte produktionsmæssigt i 1996, hvor den havde fået navnet Case IH foran tallene. Hvis du er ægte IH-fan og samler på modeltraktorer, så må det være et must have, skriver vores modelskribent Niels Erik Karstoft.

Få abonnement på TraktorTech

Hvis du ikke har abonnement på TraktorTech, så kan du hurtigt oprette dig og få tilsendt magasinet fast via landbrugsmedierne.dk/abonnement

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.