30 harver vises i marken

VKST holder stor harvedemonstration på Gisselfeld Kloster på Sjælland. 12 firmaer stiller op med 30 forskellige harver.

Der bliver rig mulighed for at sammenligne harvernes opbygning og deres evner, når VKST onsdag den 5. september holder en stor harvedemonstration på arealer ved Gisselfeld Kloster nær Haslev på Sjælland. I alt deltager 12 forskellige firmaer, hvor der demonstreres 30 forskellige harver, som kan købes på det danske marked.

»Næsten alle ejendomme bruger en stubharve i større eller mindre omfang, og vi ser flere ejendomme, der pløjer ca. 25 procent af arealet om året. Resten skal harves bedst muligt. Under arrangementet kan man opleve både mindre og billigere stubharver, som supplement på pløjede ejendomme, men også større bugserede stivtandsharver og gode pakvalser til store pløjefri ejendomme«, lyder det fra VKST.

En af de virksomheder, som stiller op til demo’en i alle harvekategorier er MI, som kommer med fem maskinsetup og dermed viser bredden i sortimentet fra Bednar og Kuhn. MI stiller således med både halmstrigle, tandharve, diskharve, stivtandsharve og grubber.

Demo’en foregår onsdag den 5. september kl. 9 til 14. Arrangementet er gratis og uden tilmelding. Landmændene deles ind i store grupper sammen med en konsulent, som går fra felt til felt, hvor harverne præsenteres og demonstreres.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.