Betalt indhold af Maskinhandler Indkøbsringen

50 år: Ovale skiver revolutionerede landbruget

I et halvt århundrede har franske KUHN nu fremstillet og udviklet skivehøstere med et overordnet for-mål: At producere rent foder af høj kvalitet. Det har gjort dem til intet mindre end verdens førende producent af skivehøstere.

Den første KUHN-skivehøster blev præsenteret i 1967, og de ovale skiver på knivbjælken var med til at revolutionere måden at slå græs på i landbruget. De ovale skiver skaber et meget bedre flow i græsset og det har de to væsentlige fordele at det øger arbejdshastigheden, og det reducerer risikoen for at græsset klumper og sætter sig fast. KUHNs første skivehøster var succesfuld fra starten og var med til at sikre dem en stærk position på markedet. Virksomheden bruger stadig ovale skiver på sine skivehøstere her 50 år efter, men de har på ingen måde hvilet på laurbærrene.

Flere stærke KUHN-patenter


Det konstante fokus på udvikling hos KUHN har resulteret i flere patenter, som bidrager til at øge både produktiviteten og foderkvaliteten. De væsentligste KUHN-patenter på skivehøsterne Lift Control® sikkerhedssystemet og OptiDisc knivbjælken.

Lift Control® sikrer ens snithøjde på hele marken, så du får et renere foder og en god genvækst, forklarer MI’s produktchef Robert Vemmelund. LiftControl fungerer også som non-stop sikkerhedsudløser og beskytter samtidig maskinen ved påkørsel af forhindringer, fortæller han.

OptiDisc knivbjælken er vedligeholdelsesfri og har en gennemtænkt placering af de ovale skiver, som optimerer flowet af græs og giver et perfekt snit, ifølge Robert Vemmelund. KUHN designer, udvikler og producerer selv sine skivehøstere og skårlæggere, forklarer han. Ved selv at have kontrol over hele processen fra start til slut, har KUHN de bedste muligheder for løbende optimeringer og forbedringer, så de konstant kan følge med udviklingen i forhold til kundernes krav og ønsker.

Arbejdet udføres i en høj kvalitet, så foderet forbliver rent, og vækstpunktet på græsstubben bevares i den rigtige højde.

 

Trippelsæt leverer rent foder med høj næringsværdi

KUHNs trippelsæt er skabt til store, moderne traktorer og høje hastigheder. Arbejdet udføres i en høj kvalitet, så foderet forbliver rent, og vækstpunktet på græsstubben bevares i den rigtige højde. Trippelsættene fås i arbejdsbredder op til 9,93 m, både med og uden crimper, oplyser Robert Vemmelund.
Den trinløse, hydrauliske justering giver et optimalt overlap mellem den forreste og bageste enhed på op til 50 cm overlap i hver side, fortæller han. Det sikrer, at alt græsset bliver klippet - også i skarpe kurver.

I anledningen af 50 års jubilæet på KUHN-skivehøstere er der lige nu særlige jubipriser på trippelsættene. Se mere på www.mi.dk/skivehostere eller se filmen om skivehøsternes historie her.

Emneord Maskinhandler Indkøbsringen, KUHN, skivehøster

Betalt indhold af Maskinhandler Indkøbsringen

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.