Døde svin bliver til gødning

Biogrow fra Daka er godkendt som økologisk gødning.

Mens der er krav om, at kød og benmel fra køer skal afbrændes, så må kød og benmel fra svin bruges gødning på markerne.

”Biogrow blev godkendt som gødningsmiddel til økologisk jordbrug i Danmark i 2012. Ved fremstillingen gennemgår materialet en varmebehandling, dog skal man være opmærksom på, at gødningen skal nedfældes eller placeres inden såning. Produktet bør derfor ikke bruges på græsmarker eller andre afgrøder, hvor det ikke nedbringes i jorden,” fortæller Per Thomsen fra Daka.

Ved fremstillingen bearbejdes råmateriales, så fedtet skilles fra og bruges til biodiesel. Vandet ledes til et rensningsanlæg, mens de cirka 25 procent tørstof der er tilbage omdannes til gødning. Gødningen indeholder ti kg kvælstof, 2,8 kg fosfor og 1,0 kg kalium pr. hkg gødning.

Daka fremstiller cirka 40.000 ton gødning på årsbasis. Det er kun få procent af denne mængde, der bruges i Danmark. Resten eksporteres.

Mere om dette tema

Læs om Agromek samt nogen af de nyheder, de byder på, nedenfor.

 

Emneord gødskning, økologi

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.