Danskere udvikler intelligent gyllevogn

Med godt 3,5 millioner i ryggen fra den danske GUDP-pulje har Thorsen Teknik ved Farsø, Aarhus Universitet og Seges indledt et samarbejde, der kan revolutionere udbringningen af gylle.

Projektet går under navnet eGylle og vil gøre gyllevognen ’intelligent’. Beregninger foretaget af Seges viser, at en mere præcis udbringning af gylle vil kunne skåne miljøet for 1.400 ton kvælstof om året.

"Den største udfordring med præcisionsgødskning er at få styr på gyllen. I dag tror man, at man er præcis, men realiteten er, at gylle i dag fører til både overgødskning og undergødskning", siger konsulent hos Seges, Torkild Birkmose, der også er tovholder på projektet.

Miljøforbedringerne og den mere optimale udnyttelse af husdyrgødningen vil kunne lade sig gøre, når man kender den præcise sammensætning af næringsindholdet i gyllen og vejret, der betyder noget for fordampningen af ammoniak.

Den største hovedbrud i projektet eGylle kommer til at handle om at få de forskellige systemer til at tale sammen.

Gyllevognen sender data

Den intelligente gyllevogn vil ud over lokationsdata fra GPS-satellitter også blive udstyret med en NIR-sensor, der måler det aktuelle næringsindhold i gyllen.

På baggrund af markens tildelingskort fordeles gyllen, og efterfølgende overføres data om udbringningen og vejrforhold tilbage til gødningsdelen i CropManager. På den baggrund kan den præcise næringseffekt beregnes.

"Gyllen bliver i dag spredt ud fra ton pr. hektar, men uden viden om det præcise næringsindhold. Med præcise data er det muligt at korrigere med handelsgødning efterfølgende", siger Torkild Birkmose.

Simpel at betjene

Fordelen med eGylle vil være, at marken hverken bliver overgødsket eller undergødsket. Miljøet vinder på mindre udvaskning. Landmandens økonomi vinder på præcis gødskning.

Thorsen Teknik sørger for teknikken på selve traktoren og gyllevognen. Kunsten bliver ifølge Torben Thorsen at skabe et system, der er enkelt at betjene.

"I den bedste verden skal føreren af traktoren blot trykke ’start’ og ’stop’. Det må ikke blive for teknisk, for det er en af de største barrierer i forhold til, at nye teknologier inden for præcisionslandbrug vinder frem", siger han.