Georg tripper for at sende de her nye Fendt-maskiner til Danmark

Han er øverste ansvarlig for at salget af Fendt-maskiner i Danmark. En ny kæmpe mejetærsker og en række nye traktormodeller kan forventes over grænsen i en ikke så fjern fremtid, forklarer han her.

"Se dig omkring, det er typisk Danmark".

Øjet fanger forskelligt gps-udstyr. 

Vi sidder på et kontor hos Fendt-forhandleren Karl Mertz i Sakskøbing. Georg Herbig er kørt den lange tur i bil fra hjemmet i midten af Tyskland. Fra Wadenbruun udgår hans base fra jobbet som øverste ansvarlig for salget af Fendts produkter i ni lande – herunder Danmark.

Det er første tur ud på markederne under corona-krisen. Lidt kø ved grænsen – og den ”gamle” hverdag er ved at vise sig i glimt. Danmark er det oplagt mål med et stigende antal kunder – og god efterspørgsel på Fendt-traktorer i den store ende og med høje specifikationer.

”Danske kunder søger efter de bedste og mest high tech-løsninger og er meget professionelle i deres indstilling. Det drejer sig kun om teknologi, som du ser her(hos Karl Mertz). For ti år siden havde ingen troet, at traktoren skulle køre rundt for dig i det omfang, vi ser her. Det er virkelig blevet standard”, siger han og kalder de danske kunder for de mest up to date.

Sidste år blev der annonceret flere større Fendt-nyheder. Spørgsmålet er så, hvornår vi ser dem på en mark her på Lolland. Georg har nyt – og håb om mere med sig til dagens interview.  

”Vi kommer stadig til at introducere vores nye betjeningssystem Fendt ONE og 300 og 700-traktorserierne senere på året.”


Fendt ONE skal snart vises frem i Danmark.
 

Er det så til efteråret, at vi kommer til at se dem her i Danmark?

”Der er stadig usikkerheder i den her situation.  Der kan komme underleverandører, som må stoppe produktionen. Men lige nu er vi fortrøstningsfulde. Vi havde planlagt en demotur på tværs af Europa med demo-lastbiler og skulle ud og besøge forhandlerne med den. Vi måtte aflyse det pga. corona. Det diskuteres stadig internt, men vi går efter, at der snart kommer en feel and touch mulighed i Danmark for første gang”, siger han uden, at vi kan få den endelige dato. 

Hvornår er produkterne på markedet?

”Produktionen starter for alvor i år, og så er vi klar med en produktion til forårsarbejdet næste år. Vi vil løbe tør for de gamle modeller på fabrikken i løbet af oktober/november. Vi har udsolgt af den gamle 300-serie og kommer ikke til at producere flere af dem. 700-serien kan også hurtigt være udsolgt«.


Den nye Fendt 700.
 

Hvad forventer du af de nye modeller i Danmark?

»De nye modeller passer perfekt ind på det danske marked. Danske kunder søger efter high tech-solutions og er længst fremme i Europa. Det er farming of tomorrow, og vi ser helt klart et godt marked i Dan-mark«

Hvornår ser vi teleskoplæsseren Cargo i Danmark?

”Sennebogen er vores partner. Det er et outstanding produkt. Det er ikke bare for hobby-farmeren. Det er højprofessionelt niveau. Det kræver topprofessionel service og introduktion. Det forbereder vi. Det skal bruges meget intens – og der skal være service og dele til den, så vi skal være ordentlig forberedt”.

Hvor mange starter I op med?

”I år vil vi producere ca. 70 enheder”.

Vi skal altså ikke forvente at se dem i år i Danmark men måske til næste år?

”Nej, det skal vi ikke. Men det er noget, vi stadig ser på”.

Hvad med den nye store udgave af Ideal-mejetærskeren, Ideal 10T?

”Kunderne vil kunne købe den til næste år. Vi vil have nogle demokørsler i år. Pga. corona arbejder vi fra dag til dag. Det var ideen at den skulle ud og køre. Jeg kan ikke give en dato endnu. Det er stadig planen, at den skal ud og køre. ”

Så vi kan forvente den til Danmark i år?

”Ja, det kan være, det kan også være, at det ikke bliver til noget pga. corona. Der sker noget fra dag til dag. Ideal er vores største investering nogensinde. Vi vil ikke lave en halvhjertet introduktion. Derfor vil vi gøre det 100 pct. – og samtidig skal vi følge de forskellige regler i de enkelte lande. Hvis vi får chancen, så vil vi selvfølgelig gøre det, men vi står jo midt i den værste opståede situation nogensinde (med corona red.). Vi må som producent håndtere krisen – som alle andre – vi er back on track og det ser ud til, at vi har håndteret besværlighederne foreløbigt ganske godt”.

Hvad er jeres status for introduktion af Ideal i Danmark?

”Der har været begrænsninger i, hvor mange vi kan få. Vores fabrik i Breganze har produceret for andre markeder. Der er en lang leveringstid på dem. Eks. tager det tid for bælterne at komme hjem fra Jackson. Det er lidt begrænset, hvad vi kan få fat i. Vi har øget produktionen i Breganze – men måtte stoppe den midlertidigt pga. corona. Omvendt fik Danmark en god del af produktionen sidste år. I år fokuserer vi så bl.a. på Tyskland.”

Så vi får ikke mange nye maskiner i år?

”Vi fik ret hurtigt ud produktionen udsolgt sidste efterår. De store forhandlere i Europa bestilte hurtigt. Derfor var det ikke muligt at sælge så meget til Danmark. Vi har haft en god volumen og vi er stadig i opbygningen. Vi ser et rigtig godt potentiale for fremtiden”.

Hvor mange vil vi se i år i alt?

”Vi vil nok se en 15-20 maskiner inkl. Massey-modellerne og inkl. de ti fra sidste år.”

Fendts fede forår

I år har Fendt haft et usædvanligt godt forår i de danske traktorstatistikker, hvor man foreløbig ligger tæt på førstepladsen som det mest indregistrerede mærke.

Hvorfor er det sket?

”Det er bunke af ting, vi har gjort. Vi har ændret i vores organisation, så vi har fået et specialiseret Fendt-team. Før havde man nogle teams, der var Agco-eksperter. Nu er de dedikeret til Fendt og dækker så flere lande. Det giver nogle synergier. Vi har også ændret i vores forhandlernet. Vi er tilbage på rette kurs og takket være vores forhandlere, er vi nu meget bedre til at servicere vores kunder. Seneste ændring er i Nordjylland. Det er løbende udvikling, hvor vi også har forbedret vores support til forhandlerne. Mit team i København har gjort en masse for at forbedre salget”, siger han og peger også på det faktum, at Fendt sidste år fik skudt en ny traktorserie ind på bl.a. det danske marked.

”900-serien passer perfekt ind til det danske marked med store gårde og maskinstationer. 1000-serien har også været god i fortiden”, siger han.

Har 900-serien solgt i tråd med ambitionerne?

”Det er gået rigtig godt og det har været over forventning. Vi har haft mulighed for at øge produktionen af 700-serien i Marktoberdorf og lykkedes med nogle gode kampagner på den”, siger han med Fendt 724 som den andenbedst sælgende traktormodel i Danmark i år.

Vi tvinger ikke vores forhandlere

På væggen hænger et billede af en gigantisk såmaskine. Fendt Momentum kender vi ikke her til lands, men er bl.a. introduceret i Brasilien. Kommer vi mon også til at se den her en dag?

Georg smiler. Fantastisk produkt, siger han.

”Selv de danske landmænd er lidt små for den her. Den er for stor på vejtrafikken. Vi starter i Østtyskland, Rusland. Jeg kan forestille mig, at man kigger på mulighederne. Det er et fantastisk produkt. Vi vil gerne have den. Men det er ikke bare lige at lave en organisation fra bunden af. Vi skal gøre det skridt for skridt. Det skal være på den rette måde, og det kan jeg ikke forudsige lige nu”.

Vil forhandlere som Karl Mertz forvente at skulle være mere Fendt full line-forhandler i takt med, at I kommer med flere redskaber og produkter?

”Jeg tænker, at forhandleren sælger de produkter, som Fendt har. Fordelen for forhandleren er, at de kan koncentrere sig om færre løsninger. Vi tvinger ikke vores forhandlere, at man skal gøre det her, men vi vil gerne overbevise dem via vores præstationer. Man bliver nødt til at have en effekt fra markedet om, at de vil have produkterne. Det skal være de foretrukne produkter. Det skal være på den lange bane, så vi kan sælge igen og igen til kunden”.

Hvor hurtigt vil I blive mere full line – kan landmænd her på Lolland forvente at kunne købe mere Fendt redskaber om 2-3 år?

”Vi kan forestille os meget. Agco og Fendt fortæller mere om deres tanker på pressemøderne om strategien en gang om året, og jeg er ikke i en position til at kende alle detaljer eller udtale mig om dem her.  Det skal give mening og være i tråd med vores interne organisering og passe ind. Vi er parate til mere. Det er en løbende proces, og Agco er jo relativt ungt firma. Vi har ikke 200 år på bagen”.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.