Hollandsk landbrugsrobot får mere Claas over sig

Robot med op til 154 hk får nu flere penge fra Claas, som samtidig hjælper med at få robotten ud på markedet.

Claas producerer for tiden ikke selv selvkørende landbrugsrobotter.

Men tilgangen til teknologien ligger ikke langt fra den store tyske maskinproducent.

Claas er nemlig en af hovedaktionærerne hos hollandske AgXeed, der allerede har sendt flere typer landbrugsrobotter ud på markedet.

I en pressemeddelelse fortæller Claas, at man nu har øget sine investeringer i det hollandske selskab via sit ivesteringsselskab Seed Green Innovations GmbH via en såkaldt serie A finiansieringsrunde sammen med kapitalfonden Amathaon fra München og et investeringsselskab fra Amazone.

Med investeringen får hollænderne også adgang til teknologi fra Claas og et internationalt forhandlernetværk.

Og hvad kan de så tilbyde?

Den største model kører med bælter og yder 154 hk fra sin diesel-elektriske drivlinje.  Der tilbydes også et par mindre hjuldrevne modeller med 74 hk, hvor den trehjulede model er påtænkt kunder blandt frugt- og vinfarme, mens man også kan få en firehjulet model i samme vægtklasse.  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.