Isuzu vil overbevise skeptikere med ny elektrisk pickup

Isuzu mener selv at have taget et stort skridt fremad i udviklingen af ny elektrisk pick-up, som kommer ud på de første markeder næste år.

I forvejen er Isuzu kendt for at fremstille no-nonsense arbejdsbiler, som løser opgaverne. Så måske er den kommende elektriske pickup fra den kant netop den eldrevne arbejdsbil, som kan lukke munden på skeptikerne.

I hvert fald har Isuzu netop i en pressemeddelelse frigivet de første sparsomme detaljer om den kommende Isuzu D-Max BEV, som bliver tilgængelig på de første markeder næste år.

D-Max BEV er ifølge Isuzu udviklet til at imødekomme en bred vifte af behov for erhvervs- og personbiler og kan prale af en nyttelast på et ton, 3,5 tons trækkapacitet og et 4WD-system med nyudviklede e-aksler for og bag. Med en lithium-ion batterikapacitet på 66,9 kWh og en maksimal effekt på 130 kW, leverer den elektriske D-Max godt med power og et drejningsmoment, der er tilstede øjeblikkeligt. Tophastigheden er angivet til 130 km/t.

Mere detaljerede oplysninger bliver offentliggjort tættere på lancering.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.