Joskin-vogn til alle afgrøder

Den belgiske vognproducent Joskin var på Agromek med flere modeller, herunder anden generation af Drakkar-vognen.

Den gule farve er i sig selv opsigtsvækkende, og den belgiske vognproducent Joskin satsede netop på stor synlighed ved at stille op med flere vogne på dette års Agromek. Interessen samledes ikke mindst om anden generation af Drakkar-vognen.

»Drakkar-modellen er meget interessant for danskerne og spændende i kraft af vognens forende, som bevæger sig sammen med gulvet og dermed flytter materialet mod bagenden. Det giver en hurtig aflæsning,« forklarer Joskins eksport-chef, Christophe Bultot, der tilføjer, at Joskin nu har sit eget danske forhandlernet.

Når Drakkar-modellen er så interessant for danske kunder, skyldes det dens alsidighed, som er en egenskab, mange efterspørger. Den er lige anvendelig, uanset om lasten er korn, roer, kartofler eller andet. Der er solgt flere af dem i Danmark.

Producenten tilbyder også en tømmesnegl som ekstraudstyr til mærkets Drakkar-vogne, som bruges til eksempelvis transport af korn eller kunstgødning. Fordelen er naturligvis ifølge Joskin en vis tidsbesparelse, da tømningen af vognen foregår hurtigere med aflæsningssneglen, der drives af hydrauliske pumper.

Mere om dette tema

Læs om Agromek samt nogen af de nyheder, de byder på, nedenfor.

Tømmesneglen, der monteres bag på vognen, har en diameter på 500 millimeter og er 4,6 meter lang. Ifølge Joskin kan den aflæsse 450 tons i timen.

Endelig fås Joskins tipvogne nu også med nyttige græssider. De fås i højder på 50 eller 75 centimeter.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.