Kæmper for VM-guld: Nu venter Anders på dommen

Tilfredshed hos dansk landbrugsmaskin-mekaniker efter afgørende weekend.

Nu kan Anders Sørensen ikke gøre mere.

Efter en intens weekend med opgaver og konkurrence-arbejdsdage på lørdag og søndag med arbejde på bl.a. en Volvo rendegraver, en bagaksel på en Mercedes lastbil, en Cummins motor og en Volvo minilæsser har Danmarks repræsentant ved WorldSkills afsluttet sine opgaver, og kan nu afvente dommernes dom tirsdag aften.

Ifølge Anders Sørensen, der til daglig arbejder hos J. Hundahl i Thisted, gik det godt hen over weekenden.

”Jeg kan ikke sige, hvordan jeg lægger til. Det kan gå begge veje, men jeg synes, at jeg fik sluttet godt af. Jeg synes det gik bedst med udmåling af motoren(Cummins), og det gik også rimelig godt med den sidste opgave, hvor man skulle klargøre minilæsserne til levering”, fortæller han.

Hvor svært var det?

”Det var svært på den måde, at der ikke var så meget tid undervejs. Arbejdet med bagakslen på Mercedes var noget specielt. Det var en noget teoretisk opgave om differentialet, som vi ikke arbejder så meget med i Danmark på den måde”, siger han og fortæller, at han har det ligesom, når man har været til eksamen. I tankerne lurer alle de fejl, men tænker man har gjort, men nu er det gjort, og så håber man på det bedste, når sensor og lærer kommer ud.

Mandag håber han, at han kan nå rundt og se nogle af de andre danske deltagere på landsholdet. Udover Anders disciplin, hvor indholdet er store maskiner herunder landbrugsmaskiner, så er WorldSkills bygget op over dyster indenfor en lang række håndværksfag – fra konditor til tømre, murer og design.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.