Kom tæt på en verdenspremiere: Samson præsenterer ny slæbeskærsbom

Samson lancerer en komplet ny og egenudviklet serie af slæbeskærsbomme på Agritechnica med masser af finesser og arbejdsbredder op til 24 meter.

Den nye TSB slæbeskærsbom har en fremtrædende plads på Samsons Agritechnica-stand i hal 23, hvor den for første gang bliver vist frem for et større publikum i den største version på 24 meters arbejdsbredde.

Bommen har dog kørt intensive test hos danske maskinstationer i udviklingsarbejdet, så enkelte kan have fået et glimt af den før,’

Samson TSB
Flere arbejdsbredder

Designet er ganske karakteristisk med kraftige rørprofiler i rammen. Det har Samson valgt for at kunne transportere gyllen ud til fordelerne inde i rammen

På topmodellen kommer mulighed for at køre med flere forskellige arbejdsbredder i intervallet 18-21-24 meter.

Samson TSB
Bommen kan med et dobbeltstempel tiltes op til fem grader både over og under vandret, ligesom der kan køres med halvsides aflukning.

Desuden kan der lægges varierende tryk på bommen og dermed slæbeskærene, ligesom bommen også kan køre i flydestilling.

Dermed kan bommen tilpasses forskellige afgrøder og jordtyper

Samson TSB

Patenteret slæbeskær

Den største nyhed på TSB-slæbeskærsbommene er imidlertid selve slæbeskæret og hovedet med udløbet, som Samson har valgt at få petenteret.

Her har Samson især arbejdet med og gennem flere år testet et nyt skær til at lave rillen og et markant større og skråtstillet udløb til at placere gyllen med. 

Det sikrer ifølge Samson, at gyllen ikke spules eller sprøjtes ud, men flyder mere strengagtigt ud, fordi den har god plads i længderetningee, da selve udløbet er meget større end slangediameteren. 

Samson TSB
Ifølge testarbejdet flyder gyllen roligt ud også ved store mængder.

- Vi skal have noget ro på gyllen, så den ikke sprøjter ud over det hele, forklarer salgschef Torben Larsen.

Skæret har en flad sko, hvilket gør at skæret kan tåle et noget større slid. 

Sidst, men ikke mindst kan skæres let skiftes ved at løsne to bolte og klikke et nyt skær på, hvorefter der spændes til igen.

Samson TSB

Klar med nulserie

I Danmark ser Samson det primære anvendelsesområde inden for græs, men TSB bommen vil også kunne bruges i andre opvoksende afgrøder, f.eks. vintersæd i foråret, fordi designet af sllæbeskoen og udløbet gør, at der gyllen ikke sprøjter oop på planterne med risiko for svidningsskader.

Samson TSB

Men forskellen på udnyttelseseffekten er ved at bruge slæbeskærsbom og slangebom er bare for lille til, at det giver mening af skifte i Danmark.

- Men i Tyskland er den i modsætning til Danmark godkendt som nedfælder, så her ser vi et meget stort marked, siger Torben Larsen.

Samson TSB

Derfor er beslag med videre på TBS bommen lavet, så bommen også kan monteres på andre vogne end Samsons, og forventningen er også, at de mindre arbejdsbredder med kun én fordeler vil sælge rigtig godt.

- Bommen er til rådighed til den kommende sæson i limited antal. Hledigvis ligger den limit ret højt, men det bliver som en nulserie, inden vi for alvor kan leveret i stort antal i til 2025-sæsonen, slutter salgschefen.

Emneord Agritechnica 2023

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.