
I mangel af regulære maskinnyheder på Agromek i år, så kan Kubota og dermed også Kverneland til gengæld lancere nyheden om, at man fra 1. september har udvidet reklamationsretten på Kubotas redskabsprogram fra et til to år.
- Vi gør det for at understøtte dem, der har et godt samarbejde med deres forhandler og bruger originaldele. Det er også et krav, at man efter et års ejerskab kommer og får maskinen eller redskabet gået igennem, siger produktchef hos Kubota, Jesper Svendsen.
Produktchefen tilføjer, at man for traktorernes vedkommende har mulighed for op til fem års reklamationsret, Kubota Care.
- Vi har konstateret, at der er kommet et større behov for, at kunden føler sig tryg. Det er et område, hvor der er spredt fægtning i branchen. Der er ikke noget fælles fodslag omkring garantier og reklamationsret, siger Jesper Svendsen, der er på standen sammen med Kubota traktorimportøren, Nellemann Machinery.
Relaterede artikler
Kommentarer