Lemken barsler med klimavenlig plov

Ny plov skal stå klar i 2024.

Vejen mod et klimavenligere landbrug kan se frem til en hjælpende hånd fra maskinproducenten Lemken fra 2024.
Ifølge en pressemeddelelse barsler man nemlig med en klimavenlig plov, der forventes at komme i serieproduktion i de kommende år.

Ploven er baseret på research støttet af det tyske landbrugsministerium og udvikles i samarbejde med et udviklingscenter i tyske Leibniz.

Den endelige plov er endnu ikke færdig, men i en pressemeddelelse fortæller Lemken, at man arbejder på at pløje i alternative dybder og lave åbninger i hver anden fure, som efterfølgende fyldes med humusrig topjord. Dermed skal ploven være i stand til at holde på CO2 i jorden.

Når dybere lag med mindre humus pløjes op, blandes de med humusrige øvre lag, hvilket igen giver en humusrig jord i løbet af et par år i takt med, at der kommer mere kul i jorden fra de tilsåede planter.

Ifølge Lemken kan man pløje på samme måde diagonalt i marken efter fem til ti år. Hvordan det virker i praksis, har vi endnu ikke set her på LandbrugsAvisen. Lemken mener, at den nye praksis også kan genere indtægter, fordi landmanden skulle blive i stand til at sælge CO2-kvoter som tak for den klimavenlige pløjning.  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.