Pöttinger viser nytænkende skårlægger i Herning

Den østrigske grovfoderspecialist Pöttinger er godt på vej til også at blive specialist i jordbearbejdning og planteetablering. Vel at mærke uden at slække på udviklingen af sit grej til grovfoderhåndtering.

Det ses på Agromek, hvor Pöttinger med selvtillid og ny salgsorganisation i Danmark bruger en noget større stand end tidligere til at præsentere to tostjernede og en enkeltstjernet nyhed, som netop viser firmaets alsidighed og styrke i innovative løsninger, der ofte gør en forskel for både udbytte, bundlinje og foderkvalitet.

Topkarakter i test

Pöttinger var først med snittevognen og automatisk knivslibning på snittevogne. Pöttinger præsenterede også verdens første liftophængte skårlægger med næsten 12 meters arbejdsbredde med helt enkelt udstyr og en overkommeligpris for den enorme kapacitet.

Senest har Pöttinger fundet en helt ny måde at samle skåret på skårlæggere uden crimper, nemlig ved at ’skrue’ det sammen med systemet Cross-Flow.

Jockeyhjulet på Pöttingers river har netop i en FarmTest vist en uovertruffen evne til at holde rivetænderne fri af jorden og undgå forurening af græsskåret.

Højere udbytter

Pöttinger var også først med en såmaskine, hvor der nemt og hurtigt og uden tab af præcision kan skifte fra såning af korn og frø på kort rækkeafstand til enkornssåning på stor rækkeafstand af majs og roer.

Nu forfiner Pöttinger så den såteknik yderligere med Duplex Seed, hvor majsen sås i dobbeltrækker for at udnytte lys, vand og næringsstoffer optimalt og opnå 11 procent merudbytte i silomajs ifølge uafhængige forsøg udført af et østrigsk universitet.

Agromek bliver en af de første messer overhovedet, hvor den tostjernede nyhed kan nærstuderes.

Flere styremåder

Udstillet på standen er også Novacat A10, som har udløst to stjerner for sit nye design af en bagmonteret skårlægger med crimper.

Afhængig af valget af frontskårlægger og behovet for sideforskydning kan arbejdsbredden øges til 10,02 meter. A10 kommer desuden med en helt ny drivlinje, mens knivbjælken er den driftssikre og højeffektive fra resten af Novacat-serien. Nyt er også valgfrihed mellem en ganske enkel at styre skårlæggeren på eller mere avanceret ISOBUS-styring.

En enkelt stjerne går til Pöttingers Conoroll-tandempakker, der med skrå valseringe pakker effektivt uden at glitte jorden og kan stille pakke-aggressiviteten i fire forskellige trin.

Se en række af de innovative produkter i billedserien.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.