Startede maskinimport sidste år - bliver nu del af maskinforretning

Brdr. Toft Maskinforretning overtager importen af franske No-Till såmaskiner.

En af fjorårets nyheder på det danske maskinmarked var den nystartede importør Nordisk Agro Import, der bl.a. fik importen af Novag på det danske marked.  

Undervejs har den nye importør samarbejdet med Brdr. Toft Maskinforretning med base i Hammel. Fremover bliver samarbejdet noget tættere, når manden bag importen, Peter Borse, bliver ny sælger i forretningen med henblik på at blive medejer af forretningen, fortæller parterne i en pressemeddelelse.

Til gengæld overtager Brdt. Toft Maskinforretning importen af Novag samt mærkerne Hatzenbichler, K Wallner, Harrington Seed Destructor og Ullmanna, som Nordisk Agro Import også har i sin fold.

Om aftalen forklarer Peter Porse, at ”det giver ro til at sælge og muskler til være med der hvor det sker, og ikke mindst sikrer det en kvalificeret service og support.

Hos Brdr. Toft glæder direktør Karsten Sørensen sig til det nye samarbejde:

- Vi kender Peter fra sit tidligere virke i vores reservedelsafdeling, og har set hvilken energi han har lagt for dagen med introduktionen af nye maskiner i eget regi. Det er en gevinst for os både at få nye produkter ind i virksomheden, og samtidig energiske salgskræfter, hvilket uundgåeligt vil have positiv indflydelse på virksomhedens samlede aktiviteter.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.