Stor New Holland-forhandler: Løfter omsætning over 300 mio. kr. og vil hyre folk
J. Hundahl i Thisted har solgt hver fjerde New Holland-traktor sidste år.

Landets største New Holland-forhandler, J. Hundahl med hovedforretning på hjemmebanen i Thisted, har igen løftet omsætningen.

Selskabets holdingselskab, hvor Thy VVS, også tælles med i ligningen, løftede omsætningen sig fra 283 mio. kr. til 334 mio. kr.

Ifølge medejer Erik Hundahl endte salget af nye traktorer med 93 styk stort set uændret på trods af et faldende marked. Dermed har maskinforretningen en aktie i hver fjerde nysolgte New Holland-traktor i Danmark.

”Vi klager ikke. Det går da nogenlunde. Vi har absolut ikke noget mål om, at vi skal være størst eller sælge mest. Men vi vil gerne have en størrelse, så vi får de rigtige rabatter, som gør vi kan sælge til den rigtige pris og kan have nogle traktorer/ maskiner stående, så vi kan servicere kunderne, hvis de står og vil have en traktor til omgående levering. Det afgørende for os er at levere en ordentlig og hurtig service over hele linjen, og vi ønsker jo altid at så mange som muligt vil handle med os. Vi vil altid gerne have en handel”, siger Erik Hundahl.

Han oplyser, at 2018-tallene, som slutter med udgangen af oktober, var begunstiget af stærke fire måneder fra slutningen af 2017 og starten af 2018, mens salget blev påvirket af tørken senere på året, hvilket også gør, at man budgetterer mere forsigtigt for 2019-omsætningen.

En af landets største maskinforretninger sælger stor aktiepost Maskiner Mandag 17. september 2018 · 15:25

Mens der rundt omkring i branchen er sendt ekstra mandskab på efteruddannelse og andre steder skåret ned i medarbejderskaren, så står Hundahl og vil udvide medarbejderstaben med yderlig to mand.

”Vi søger to svende, så vi mærker ikke den nedgang, som man har hørt om nogle steder. Vi har haft fuld skrue på både på lageret og i vores værksteder. Vi har meget at lave”, siger han.

J. Hundahl har i øvrigt udvidet ejerkredsen i løbet af 2018, så Erik Hundahl sammen med sin bror ejer 60 pct. af J. Hundahl Tilsted, mens Claus Sørensen og Martin Dalgaard som led i et generationsskifte har overtaget de resterende 40 pct.

Pressede marginer

Sidste år kunne maskinforretningens driftsselskab, J. Hundahl Tilsted A/S, levere et af branchens flotteste bundlinjer. I år synker resultatet før skat fra ca. otte til fem mio. kr. Ifølge Hundahl skyldes det hovedsageligt, at marginerne blev mere pressede i maskinmarkedet sidste år og maskinforretningen havde ekstra omkostninger til opbygningen af sin nye afdeling i Skive.


Sælger og medejer i firmaet Martin Dalgaard, mens byggeriet i Skive stadig stod på.

”Vi vidste godt, at det koster ekstra at bygge og flytte en hel afdeling. Alene det at flytte et lager, som har ligget sted siden 1960’erne koster mange penge og timer. Det vidste vi jo selvfølgelig godt, men det overrasker jo alligevel, at det er så omfattende. Det er jo helt vildt, men til gengæld er vi rigtig tilfredse med, at vi har fået en hel ny afdeling med en meget mere synlig placering. Det har givet ekstra aktivitet, og det betyder altså også meget i vores branche”, siger han.

Faktaboks

5 korte om J. Hundahl

  • Hovedafdeling i Thisted og har også afdeling i Skive.
  • Omsætter for ca. 300 mio. kr.
  • Solgte sidste år 93 nye traktorer.
  • Overskud på 5 mio. kr. i 2018.
  • Ejes af brødrene Erik og Søren Hundahl(60%) samt Claus Sørensen og Martin Dalgaard. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.