Betalt indhold af Bayer Crop Science

Studerende i plantevidenskab henter såmaskine i New Zealand

Frederik på bare 24 år har en altoverskyggende passion. Derfor studerer han på KU Science, henter viden og inspiration fra hele verden og får jord under neglene. Alt dét gør han for at blive klogere på planter.

"Der er ikke nogen kemikere i denne verden, der når planter til sokkeholderne", siger Frederik for at understrege sin store passion for planter.

Drømmen er dog ikke at blive planteavler, men i stedet, som konsulent, at hjælpe andre landmænd med at opnå planternes fulde potentiale, og måske have sit eget deltidslandbrug ved siden af.

Frederik er vokset op på en gård ved Assens på Fyn. Hans far er planteavler, og Frederik har altid vidst, at han ville gå i sin fars fodspor.

”Dét at dele passion med ens far giver et rigtig godt sammenhold, og det giver et venskab og en samhørighed, som er ret unik”, siger Frederik.

Studerende har brug for jord under neglene

For at dygtiggøre sig inden for sin store passion, er Frederik nu flyttet til København for at studere plantevidenskab på KU Science, men det afholder ham ikke fra jævnligt at tage turen tilbage til gården på Fyn.

”Jeg brænder rigtig meget for det her, og det er det jeg er god til. Men jeg sætter også pris på at komme ud og få jord under neglene og faktisk arbejde med de ting, jeg lærer på universitetet til hverdag.”

”Dét at dele passion med ens far giver et rigtig godt sammenhold, og det giver et venskab og en samhørighed, som er ret unik”, siger Frederik

 

Fik sin far til at investere i ny innovativ maskine

Frederiks utrolige nysgerrighed for planter, har fået ham til at rejse verden rundt. For nogle år siden var han på en rejse til New Zealand, hvor han oplevede en helt særlig Cross Slot såmaskine, som kan så en hvilken som helst afgrøde uanset forfrugten. Det er en såmaskine ikke mange landmænd har, men Frederik fik overtalt sin far til at investere i den og få den fragtet til Danmark.

”Sammen tør vi meget mere og vi tør at skubbe grænser for, hvad der kan lade sig gøre”, siger Frederik om forholdet til sin far.

Stafetten gives videre

Bayer har fulgt tre unge landmænd med særlig passion for planter, og med tre vidt forskellige udgangspunkter og tilgange til planteverdenen. Frederik studerer plantevidenskab med drømmen om at blive konsulent. Karina er igang med sidste led af sin landbrugsuddannelse og forbereder sig på en karriere som landmand. Thomas er netop færdiguddannet landmand, og klar til at starte sin egen karriere som planteavler.

Med de nye landmænds viden og passion når vi nye højder. Bayer støtter den nye generation af landmænd, der i disse år suger næring og viden til sig, inden stafetten gives videre. Sammen skal vi udvikle landbruget og planteverdenen.

Faktaboks

Fakta om Frederik

  • 24 år
  • Opvokset på en gård ved Assens
  • Studerer på KU Science i København
  • Drømmer om at hjælpe andre landmænd med at opnå planternes fulde potentiale

Emneord Bayer Crop Science, sponsoreret, nye kræfter

Betalt indhold af Bayer Crop Science

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.