Tag den store MI-rundtur på Agromek

MI stiller op med aktiviteter og tekniske rundvisninger på Agromek.

MI, Maskinhandler Indkøbsringen i Vejle tager til Agromek med et tæt besat program, der byder på både foredrag og tekniske rundvisninger blandt MI’s mærker.

Den tekniske rundgang foregår tre gange dagligt både tirsdag, onsdag, torsdag og fredag 10, 13 og 15 - og om onsdagen tillige kl. 18. Ved hver rundgang bliver der mulighed for at deltage på et af de fire planlagte »spor«, nemlig henholdsvis plantepleje og plantebeskyttelse, jordbearbejdning, foder og græs samt efterafgrøder og afpudsning.

For rundgangen står MI’s produktkonsulenter, som også vil fokusere på de små detaljer ved maskinerne. For alle rundvisningerne gælder det, at der er mødested ved Kuhn på MI-standen i hal M. Hver dag er der tillige kl. 11 planlagt foredrag om forsuring af gylle på BioCover standen i hal G.

Onsdag aften, hvor Agromek holder længe åbent, holder MI mellem kl. 17 og 18 en udendørs demonstration med LED-arbejdslygter fra Hella og håndlygter fra Suprabeam.

Mere om dette tema

Læs om Agromek samt nogen af de nyheder, de byder på, nedenfor.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.